Danske hit i russisk ”prime time” skaber øget eksport og turisme
Pressemeddelelse oktober 24, 2011 ByggeriUng dansk virksomhed, der kombinerer fremme af turisme og eksport, vækker massiv interesse for Danmark og danske virksomheder med sponserede indslag på de førende kanaler i russisk tv og baner vejen for dansk deltagelse i kampen om billionstore investeringer i byggeri, miljø og energiforsyning
- Vores sponserede indslag om danske kommuner og danske virksomheder i ”prime time” på de førende russiske tv-kanaler er blevet solide seer-hit, og der er ikke tvivl om, at de danske tv-indslag i væsentligt omfang er medvirkende til, at antallet af købelystne russiske turister til Danmark er steget med næsten 25 procent siden sidste årsskifte.
Det er Frank Olesen fra Tourism Intelligence Institute, der på vej mod firmaets et-års-dag gør status over resultaterne af en innovativ strategi, der med russisk tv i centrum kombinerer fremme af dansk turisme og fremme af dansk eksport.
Frank Olesen tilføjer, at TII har indgået aftaler med alle de førende russiske tv-kanaler – flere med over 30 millioner seere – der selv producerer udsendelserne, som i en orienterende og underholdende form henvender sig den lidt bedre stillede, købelystne og hastigt voksende russiske middelklasse.
”Go morgen Rusland”
- Programmerne, der minder om det danske ”go’ morgen Danmark”, høster nogle af de største russiske seertal, konstaterer Frank Olesen og pointerer, at resultaterne rækker ud over en stigende strøm af russiske turister.
- Gennem vores russisk producerede portrætudsendelser af danske virksomheder øger vi samtidig kendskabet til Danmark, danske produkter og de mange danske virksomheder, som har rettet blikket mod Rusland, der udgør et særdeles attraktivt nærområde for danske virksomheder og byder sig til med vækstrater på omkring fem procent om året, fastslår Frank Olesen og nævner i flæng Kopenhagen Fur, Urenholt, Velux, Oticon og det nye hotel Crown Plaza som eksempler på danske virksomheder, der via TII er trådt ind i stuerne hos de russiske tv-seere.
Billionstore russiske investeringeri byggeri, miljø og energiforsyning
Frank Olesen fortæller videre, at Rusland har vedtaget et billionstort investeringsprogram, der med særlig fokus på energi, miljø og infrastruktur skal implementeres frem mod år 2020, og han ser særdeles gode muligheder for, at danske virksomheder over en bred kam kan sikre sig del af opgaverne.
- Dansk-russisk samhandel har meget dybe traditioner, der rækker helt tilbage til Zar-tiden og den danske Dronning Dagmar, som ligger begravet i Sankt Petersborg, og det står fast, at dansk erhvervsliv står meget stærkt i konkurrencen om opgaverne.
- Således har dansk design en høj stjerne blandt russiske forbrugere, russisk erhvervsliv roser dansk teknologi og know-how som enestående, og de russiske beslutningstagere ser – ikke mindst når det gælder udvikling af bæredygtig arkitektur, miljø og energiforsyning - danske virksomheder som globale spydspidser.
Byggeriets besøgelsestid er startet
- På den baggrund står danske virksomheder stærkt i konkurrencen om de store udviklingsprojekter, som Rusland ruller ud over de næste årti, og set i lyset af projekternes karakter, er der særligt store muligheder for, at danske ingeniør- og byggevirksomheder kan indtage en nøglerolle.
- Rusland ser Danmark som en fremtrædende global spiller indenfor miljø og energi, vores arkitektfirmaer er verdensberømte, og danske entreprenører nyder international anerkendelse, understreger Frank Olesen fra TII og slutter:
- Men konkurrencen er hård. Alle de største globale spillere er på banen, og hvis danske byggevirksomheder skal høste fordelene af stor russisk anerkendelse, skal de kende deres besøgelsestid. Det er nu og i de kommende par år, at opgaverne bliver fordelt.
Rammetekst:
Tourism Intelligence Institute er en ny og innovativ dansk turismevirksomhed stiftet i februar 2011. Virksomheden, der blandt andet i samarbejde med Dansk Industri og Udenrigsministeriet arbejder ud fra et koncept, som kombinerer fremme af dansk turisme og dansk erksport, udgør – blandt andet med formidling af sponserede virksomhedsportrætter på de førende russiske tv-kanaler - en krumtap i det aktuelle danske eksportfremstød rettet mod Rusland, der står på spring med billionstore investeringer i byggeri, anlæg, miljø og enerforsyning.
Rammetekst:
”Turisme giver beskæftigelse, vækst, eksport og udenlandsk valuta”, lyder mottoet over døren til Tourism Intelligence Institute med domicil på Frederiksberg.
Kontakter
Frank Olesen
Tourism Intelligence Institute✉ frank************** Vis...
☎ 29465*** Vis...
http://www.tii.nu
Emner
Byggeri