Danske forskere på jagt efter den bedste bypass

Pressemeddelelse april 6, 2005 Helse

Fire danske hjerteafdelinger tester to forskellige operationsmetoder over tre år

Hvert år får ca. 2.500 danskere en bypassoperation, og på verdensplan gennemgår cirka en million mennesker operationen hvert år. Det gør bypass til en af de hyppigste større operationer i verden. Hjerteforeningen støtter et stort, nyt forskningsprojekt DOORS (The Danish On-pump Off-pump Randomization Study), som skal afdække, om det er bedst at operere på et hvilende hjerte med hjerte-lungemaskine eller på et bankende hjerte.

For få år siden var det udelukkende muligt at udføre bypassoperation ved hjælp af en hjerte-lungemaskine, der overtager hjertets pumpefunktion under operationen. Nu er der udviklet nye apparater, som kan fastholde hjertet under indgrebet, sådan at der opereres på et bankende hjerte. Læger verden over har benyttet de to metoder sideløbende de sidste par år, men endnu er det ikke fastslået, hvilken operationsmetode, der er bedst. Foreløbig er fire danske sygehuse - Skejby, Gentofte, Odense og Aalborg - i gang med undersøgelsen, der vil omfatte i alt 900 patienter.

Projektet skal afklare patienternes risiko for død og blodpropper i forbindelse med de to operationsmetoder. Også patienternes livskvalitet efter operationen indgår i undersøgelsen.

Med bankende hjerte
Kim Houlind, 1. reservelæge, Ph.d., Skejby Sygehus, fortæller, at teknikken til at operere uden hjerte-lungemaskine er forbedret på flere områder de senere år.

- Når man opererer med brug af hjerte-lungemaskine er hjertet tomt for blod, det ligger stille, og man kan operere på hjertets bagside. Med de nye teknikker er det muligt at få en del af hjertet til at ligge stille, selv om hele hjertet banker. Der er udviklet et apparat, som fastholder den del af hjertet, der skal opereres, med sugekopper. Desuden syr vi nu tråde på hjertesækken bag hjertet, så vi kan løfte det frem, mens det banker. Det tredje problem ved at operere på bankende hjerte er også løst. Det drejer sig om den blødning, der sker, når kranspulsåren åbnes. Den kan vi nu styre ved hjælp af en plasticslange, der virker som en midlertidig omkørsel og leder blodet ind i hjertet.

Tidligere projekter tyder på, at den nye metode uden hjerte-lungemaskine kan have visse fordele, men forskningen er kun gennemført på et mindre antal personer og dermed kun på få personer i forskellige aldersgrupper. DOORS-projektet koncentrerer sig om den aldersgruppe, der oplever de fleste komplikationer, nemlig patienter over 70 år.

Forskningsprojektet løber over de næste tre år og har et budget på 7, 6 millioner kroner, hvoraf Hjerteforeningen forventer at kunne dække de cirka 5 mio. kr.

Læs mere på http://www.doors-projekt.dk/

Yderligere oplysninger om DOORS hos Hjerteforeningen eller hos forskningsleder overlæge dr. med. Poul Erik Mortensen, Odense Universitetshospital 65 41 24 08

Emner

---

Helse