PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-virksomhed-vinder-principiel-retssag-i-beijings-h%C3%B8jesteret-4726

Dansk virksomhed vinder principiel retssag i Beijings Højesteret

Pressemeddelelse januar 3, 2008 Erhverv

Den bornholmske virksomhed HASLE Refractories A/S har netop vundet en retssag ved Beijing's Højesteret. Retssagen omhandlede uretsmæssig brug og markedsføring af virksomhedens ISOMEMBRANE©-teknologi.

HASLE and its Chinese Partner
HASLE & deres kinesiske partnergruppe

Efter flere tilfælde af misbrug af virksomhedens ISOMEMBRANE©-teknologi, i perioden 2001 til 2006, valgte den bornholmske virksomhed HASLE Refractories A/S i 2006, at lægge sag an mod sin tidligere partner Beijing Boiler Technology/Beijing Poly-tech (BTT).

BTT var fra 1999 licenstager til den unikke ISOMEMBRANE©-teknologi, som HASLE Refractories A/S har udviklet til tætning af kraftværkskedler. Samarbejdet gik fint de første år. Herefter stoppede BTT imidlertid indbetalingerne af royalties, til trods for at det kinesiske firma markedsførte og solgte teknologien i stadig flere anlæg, med brug af HASLE Refractories A/S navn og logo.
Sagen kom for retten i juni 2007 ("Second Intermediate People's Court, Beijing") og her fik HASLE Refractories A/S medhold i at der var foregået uretmæssig brug af teknologien, samt firmaets navn og logo.

Højesteret stadfæstede den oprindelige dom

Efter at have tabt retssagen valgte BTT at anke sagen til højesteret. Efter endt høring i "High Court, Beijing" d. 7. november 2007, afsagde dommeren i begyndelsen januar den endelige dom, der stadfæstede den oprindelige domsafsigelse til fordel for HASLE Refractories A/S.

HASLE Refractories A/S er således blevet tilkendt en erstatning på mere end DKK 500.000,- Og endelig er sagsøgte blevet forbudt at sælge HASLE Refractories A/S teknologi, samt at bruge firmaets navn og logo. Den tilkendte erstatning er en smule lavere end det beløb som første retsinstans tilkendte, men højesterets dom er endelig og kan ikke ankes af nogen af parterne.


HASLE Refractories A/S betragter dommen som meget principiel, og Adm. Dir og ejer af HASLE Refractories A/S, Michael Bladt, ønsker med denne offentliggørelse, "at gøre opmærksom på, at det selv for små danske virksomheder kan betale sig at rejse retssager i udlandet, såfremt man har en reel sag på hånden", og han tilføjer at man som lille virksomhed godt kan markedsføre og sælge sine produkter i Kina, men man skal sikre sig at man har et aftalegrundlag som er helt entydigt, og samtidig have passende kontrolsystemer som sikrer at ens rettigheder ikke bliver krænket". Slutteligt udtaler den bornholmske virksomhedsejer at "det er en omfattende proces at føre en retssag i Kina, men at det er en stor glæde, med dommen at få stadfæstet, at der gælder samme retsprincipper i Kina som i de fleste andre lande, nemlig at skrevne aftaler skal overholdes".


Virksomheden HASLE

HASLE Refractories A/S ligger i Rønne, på Bornholm og er ejet af Direktør Michael Bladt. Virksomheden beskæftiger i dag 50 mennesker, og udvikler og producerer ildfaste materialer og membranløsninger i høj kvalitet, primært til cementfabrikker, forbrændingsanlæg og kraftværker i hele verden. Virksomheden har eksport af sine produkter til mere end 50 lande i hele verden. 

For yderligere information om HASLE Refractories A/S se venligst:
http://www.hasle-refractories.com/

Kontakter


Emner


Erhverv