PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-vinderprojekt-i-international-arkitektkonkurrence-sparer-80-af-energien-i-boliger-259

Dansk vinderprojekt i international arkitektkonkurrence sparer 80% af energien i boliger

Pressemeddelelse september 22, 2003 Kultur

Minimum energi, maksimum kvalitet og fremragende arkitektur er kodeordene i den internationale arkitektkonkurrence, som ingeniøralliancen Birch & Krogboe / Arup og Arkitekterne Schmidt, Hammer & Lassen samt Landskabsarkitekt Christine Jensen netop har vundet.

Konkurrencen "Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri" er udskrevet af Boligforeningen Ringgården og omhandler 130 boliger i en helt ny bydel i Lystrup uden for Århus. Ifølge Søren Pedersen fra Birch & Krogboe betød konkurrencens samlede fokus på både bæredygtighed og arkitektur, at samarbejdet med Schmidt, Hammer & Lassen var en oplagt og stærk konstellation.

Fysik en forudsætning for bæredygtighed
"Det ligger mig meget på sinde at bygningsfysik og design tænkes sammen fra starten af. Kun på den måde bliver smuk arkitektur bæredygtig, og bæredygtig arkitektur smuk. Derfor har vores proces med Schmidt, Hammer & Lassen været utrolig spændende." siger Søren Pedersen fra Birch & Krogboe A/S.

Let at spare 80% på varmen
Også på arkitektside har samarbejdet være en særdeles positiv oplevelse: "Vores samarbejde med Birch & Krogboe viser, at det ikke behøver at være svært at spare 80 procent på varmeforbruget og stadig lave smukke huse. Bæredygtighed handler basalt set om at tænke sig om før man handler - og at kunne sin fysik på rygmarven. Formår man det, er det kun fantasien der sætter grænsen for hvor visionær arkitekturen kan være" siger arkitekt Mor-ten Schmidt fra Schmidt, Hammer & Lassen.

Det vindende projekt realiseres sammen med konkurrencens anden vinder, Den internationalt berømmede arkitekt Herzogs projekt og forventes færdigt i 2005.

Illustrationer: www.shl.dk

Yderligere information:
Søren Pedersen, Birch & Krogboe A/S,
Telefon direkte: 45 95 56 44
Morten Schmidt, Arkitekterne Schmidt, Hammer & Lassen,
Telefon direkte 86 20 19 00

Kontakter


Emner


Kultur