PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansk-vin-f%C3%A5r-ros-og-aftale-4506

Dansk vin får ros og aftale

Pressemeddelelse november 1, 2007 Helse

Den danske vingård Danés de Chile er på få år gået fra være en drengedrøm til et anerkendt vinmærke og har netop indgået en aftale med Edeka Danmark.

SSV I VINPRODUKTION1

Efter en karriere hos A.P. Møller og Udenrigsministeriet udvandrede Søren Skifter Christensen for fem år siden for at udleve drømmen om en egen vingård i Chile. De første vine blev sendt til Danmark i 2005, og siden er det gået stærkt. Dette har nu medført en aftale med Edeka Danmark, der med en markedsandel på cirka ti procent af den danske dagligvarehandel er blandt de vigtigste aktører.


Per Pallesen får del af æren

At anmelderne har meget stor indflydelse på en vins succes, kan Søren Skifter Christensen kun nikke genkendende til, og en del af æren tilskriver han da også Per Pallesen, som gennem syv år var vinanmelder på TV2 Go'morgen Danmark.


"Per Pallesengav vinen en meget flot anmeldelse, og han har helt ekstraordinært accepteret, at anmeldelsen bliver trykt på etiketten. Det er vi selvfølgelig utroligt stolte af",siger Søren Skifter Christensen.


Indtil nu er den danske vin fra Chile fortrinsvis blevet solgt gennem vin- og specialforretninger. Her vil vingårdens dyre og mere sjældne vine fortsat være at finde. Aftalen med Edeka Danmark betyder dog en væsentlig bredere distribution, som dermed giver danskerne mulighed for at købe vinen i blandt andet Aktiv Super, Strandberg, Merko, Focus og Complet.


Kun som Bag-in-Box

Edeka Danmark har et stort udvalg af vine i deres butikker, men er altid på udgik efter nye produkter. I første omgang gælder aftalen en tre liters Bag-in-Box. Dette er en konsekvens af danskernes efterspørgsel på netop denne emballagetype, som nu dækker ca. 25 % af danskernes vinforbrug, fortæller Indkøbsdirektør Mads Nysted.


"Som indkøbsorganisation for mere end 1.000 selvstændige købmænd, er vi hos Edeka
forpligtet til at holde os orienteret om hvad der foregår ude i verden. Vi skal jo kunne tilbyde forbrugerne gode og spændende produkter. Når en god vin så viser sig at være lavet af en dansk vingård i Chile, er den jo endnu mere interessant" slutter Mads Nysted.


Trods nye distributionsaftaler er Danés de Chile stadig blandt de mindste vinproducenter i Chile. Søren Skifter Christensen mener dog, at aftalen med Edeka kommer på et både godt og velfortjent tidspunkt og vil hjælpe med at udvikle det danske vineventyr på den anden side af jorden.

Kontakter


Emner


Helse