Danmarksrekord inden for rækkevidde
Pressemeddelelse september 30, 2004 HumanitærHærhjemmværnsdistrikt Århus venter, at Danmarksrekorden i opstilling, uddannelse og kontrol af enheder til hjemmeværnets 3.000 mandsstyrke kommer i hus den 3. oktober.
Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland vil i dagene 2. 3. oktober gennemføre inspektion af viden og færdigheder hos fire infanteridelinger (i alt 132 m/k) fra Hærhjemmeværnsdistrikt Århus. Inspektionen le-des af regionschef oberst H. P. Christensen og ventes afsluttet den 3. oktober kl. ca. 1400 i Finderup Øvel-sesterræn ved Viborg. For at kunne udfordre de fire delinger deltager endnu en infanterideling fra Hær-hjemmeværnsdistrikt Århus som sekundær øvelsestager.
Til inspektionen og støtte for samme vil distriktet samlet have godt 170 personer i Finderup øvelsesterræn i dagene 2. 3. oktober.
I aftale om forsvarets ordning 2000-2004 blev hjemmeværnet pålagt, at påtage sig en række større og mere krævende opgaver, som tidligere var pålagt hæren, søværnet og flyvevåbnet. Dette er i praksis sket ved at opstille, uddanne og udruste enheder til de udvidede opgaver.
Det har krævet, at dele af Hjemmeværnet har fået en skarpere militær profil - er i en bedre fysisk form, har en bedre militær uddannelse og bedre militær udrustning end tidligere, og at dele af Hjemmeværnet kan indsættes i større enheder end hidtil - delinger på godt 30 mand og kompagnier på cirka 125 mand.
Hærhjemmeværnsdistrikt Århus yder på landsplan det største enkeltbidrag til styrken og ventes i tilslut-ning hertil, at have alle enheder godkendt ved en regional kontrol der gennemføres i dagene 2. - 3. okto-ber. Distriktets bidrag omfatter ca. 25 % af det regionale bidrag fra Nord- og Midtjylland, og knap 10 % af hærhjemmeværnets samlede bidrag.
Hjemmeværnet kan som den eneste organisation med timers varsel over alt i landet stille en tusindtallig styrke af velorganiserede, veluddannede og veludrustede mennesker, der kan løse visse militære-, miljø-, politi- og redningsmæssige opgaver til gavn for samfundet
Yderligere oplysninger:
Distriktschef, oberstløjtnant Kim Astrup
Hærhjemmeværnsdistrikt Århus,
tlf. 51 34 36 78 / 86 26 19 19.
[email protected]
Læs mere på:
http://www.hhdarh.dk
http://www.detpersonligekompetenceregnskab.dk
http://www.klartilhandling.dk
Hærhjemmeværnsdistrikt Århus en del af hjemmeværnet løser myndighedsopgaver med baggrund i lov nr. 127, februar 2001 om Hjemmeværnet. Distriktet har knap 2.400 frivillige organiseret i 18 underafdelinger alle ledet af frivillige - samt en ansat stab på knap 20 personer. Hærhjemmeværnsdistrikt Århus er blandt de førende distrikter på landsplan inden for områderne: samvirke med hæren (særligt enheder tilknyttet den danske interna-tionale brigade), hvervning af nye medlemmer og opstilling af enheder til hjemmeværnets særlige 3.000 mands styrke.
Kontakter
oberstløjtnant Kim Astrup
Hærhjemmeværnsdistrikt århus✉ ch@hh******* Vis...
☎ 8626*********************************** Vis...
http://www.hhdarh.dk www.dpkr.dk www.klartilhandling.dk
Emner
Humanitær