Danmarkspremiere på ny film om rejser i tid (update)
Pressemeddelelse juli 17, 2003 KulturEn ny dokumentarfilm om tiden, RIVER OF TIME, får premiere på Odense Internationale Filmfestival den 13. august 2003. Filmen er valgt ud af 400 deltagere til at deltage i konkurrencen om 25.000 kroner.Filmen, der er produceret og instrueret af Robert Fox er et musisk portræt af en af verdens førende forskere i tid, den russiske, men dansk bosatte professor i astrofysik Igor Novikov. Novikov leder til dagligt det astrofysiske institut TAC under Københavns Universitet.I filmen viser Novikov hvordan vi allerede nu kan rejse i tiden.Påstanden kan lyde vanvittig, men ikke desto mindre bevilligede Grundforskningsfonden 89 millioner kroner til Novikovs institut.
I forbindelse med lanceringen af Filmen har Robert Fox indgået en aftale med ARTE om at tage ud i landet og vise sin film med tilhørende foredrag om dens tilblivelse, tiden og andre relaterede emner. http://www.artebooking.dk/robert_fox.htm
Kan man rejse i tiden?
I begyndelsen af århundredet lo folk når såkaldte fantaster påstod, at man kunne rejse i rummet. Latteren viste sig imidlertid at blive gjort til skamme, da den første flyvemaskine lettede og efterfølgende den første rumraket. I dag findes der højtagtede folk i de videnskabelige rækker, blandt dem astrofysikeren professor Igor Novikov, som peger på konkrete muligheder for at rejse i tiden.Novikov sammenligner tiden med et uopdaget univers, som vi kun lige kan skimte i horisonten og mener, at vi inden længe vil kunne styre tiden til vores fordel.
Videnskab på filmfestival
Det er meget usædvanligt, at en film med et så seriøst emne som astrofysik er med i konkurrencen på filmfestival.Dette kan skyldes den utraditionelle tilgang til videnskaben, hvor det filmiske medie bruges til dét, det er bedst til, nemlig at skabe oplevelser gennem billeder, musik og ord.Robert Fox, der sidste år lavede filmen Flash of a Dream om Jacob Riis i samarbejde med Zentropa har i RIVER OF TIME opbygget et univers omkring tiden til lyden af ambientmusik komponeret af Povl Kristian (En kort en lang, Pusher, Lets Get Lost).
I filmen ser vi Novikovs egne indre billeder med helt unikke filmklip fra blandt andet Rusland, sorte huller, gamle russiske science fiction-film og scener fra nutiden.- Det har været vigtigt i skabelsen af filmen, at Novikov selv blev inddraget og han er da også mere end tilfreds med resultatet. Han fortæller blandt andet, at det er den bedste film om tiden han endnu har set, samt at jeg har formået at indfange hans sjæl, udtaler Robert Fox med et smil.Konceptet er døbt eduXperience, fordi der fokuseres på det fantastiske i videnskaben og tilskueren bliver taget ved hånden og ført ind i et fantastisk landskab fyldt af lyde, stemninger og associationer.
eduXperience er et koncept som vi har tænkt os at arbejde videre med både inden for videnskab, historie og selvudvikling. Blandt andet med et projekt om Niels Bohr, Thule, samt en film om gammel indisk medicin, fortæller Robert Fox.Allerede nu er der fra USA vist interesse for det utraditionelle koncept, der kan gøre videnskab til lidenskab.
Konceptet er udviklet af Fox i det kulturelle innovationsmiljø Louiz på Holmen.
Det er også planen, at RIVER OF TIME skal danne grundlag for en interaktiv DVD, hvor man har mulighed for at gå på opdagelse i filmens kilder og høre interviews, der uddyber teorierne om tiden.
Ekstra materiale.
Hent billeder til RIVER OF TIME
Se River of Time på Odense Internationale filmfestival:
http://www.foxmedia.dk/sites/documentaries.html
Se udtalelse fra Professor Igor Novikov om filmen:http://www.foxmedia.dk/sites/wom_theorertical.htmlLæs mere om selskabet bag filmen:www.foxmedia.dkEller ring direkte til Instruktøren Robert Fox 26256820.
Emner
Kultur