Danmarks største uddannelsesmesse klar til København
Pressemeddelelse januar 26, 2007 UddannelseEfter 2 succesfulde messer i Herning og Aalborg med ialt over 18.000 besøgende er Uddannelse Uden Grænser på vej til København. Messen åbner på torsdag i Forum og forventer omkring 12.000 besøgende.
Det internationale trækker
I Forum kan man udover næsten alle danske videregående uddannelser også møde er række universiteter og colleges fra udlandet. Arrangør Kim Ingwersen siger: "Vi har oplevet igennem de senere år at interessen for at tage en hel eller en del af en uddannelse i udlandet er blevet stadig større. Og at interessen er gensidig viser sig tydeligt ved, at over 20 universiteter fra hele verden har valgt at sende repræsentanter til København for at møde danske studerende.
Flere end 5.000 med bus til Forum
Omkring 200 busser vil være i aktion med elever fra folkeskolernes afgangsklasser, gymnasier og handelsskoler fra hele Sjælland og til Forum.
I samarbejde med hovedstadens kommunale UU-Centre, Ungdommens Uddannelsesvejledning er der udsendt invitationer med familiebilletter til alle 9. og 10. klasses elever om at besøge messen sammen med deres forældre. "Men alle med interesse for uddannelse vil have udbytte af at besøge messen", siger Kim Ingwersen.
Uanset interesser og fremtidsplaner vil der være rig mulighed for at finde drømmeuddannelsen på Uddannelse Uden Grænser. Og er man i tvivl om studieretninger og valg af de rigtige fag, står vejledere fra Studievalg København og UU-Centrene klar med rådgivning på deres vejledningscentre.
Åbningstider
Torsdag den 1. og fredag den 2. februar kl. 9 - 18 og lørdag den 3. februar kl. 10 - 16.
Pressemøde / Brunch
Torsdag den 1. februar kl. 09.00 i forbindelse med åbningen inviteres pressen til brunch og pressemøde hvor der bliver lejlighed til at træffe messens arrangører, repræsentanter for Studievalg og UU-centrene samt messens institutioner og øvrige deltagere.
Kontakter
Kim Ingwersen
DirektørUddannelsesavisen
✉ kim@u***** Vis...
☎ 56 27******************** Vis...
http://www.uug.dk
Emner
Uddannelse