PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danmarks-st%C3%B8rste-krea-messe-rammer-vejle-den-23-marts-27546

Danmarks største KREA-messe rammer Vejle den 23. marts.

Pressemeddelelse marts 16, 2024 Vejle KREA-messe KREA-messe Vejle Kreativ messe Vejle

KREA er så populært som aldrig før. Selv dronningen nævnte det i nytårstalen. Nu rammer Danmarks største KREA-messe Vejle. Over 100 udstillere, over 200 stande, det bliver vildt.

Med årligt over 100.000 gæster i hele Danmark er KREA-messernes ubestridt Danmarks største arrangør af KREA-messer og nu rammer en af de store messer DGI-Huset i Vejle.

Den 23. marts 2024 åbnes dørene for den populære KREA-messe i Vejle. Denne gang større end nogensinde. KREA er så populært som aldrig før.

Vi har samlet en masse af landets bedste udstillere, så vi glæder os til at komme tilbage. Vi har denne gang over 100 udstillere med. Og her er også en masse workshops - Prøv fx. den populære papirteknik Quilling, lav dine egne og unikke øreringe, lær at brodere et påskeæg, vintergæk eller noget helt andet, prøv makrameteknik og meget mere.

I den store hal Spektrum kan du også opleve Danmarks bedste kunsthåndværkere, se deres produkter, høre historien bag, se det blive til, købe det med hjem som noget helt unikt der ikke findes to slags af og meget mere.

Vores KREA-messer er for hele familien.

Her kan familier boltre sig i timevis, deltage i forskellige drop-in workshops og lave sjove ting, seje ting, måske lære noget nyt og bare hygge sig sammen i timevis.

Desuden er der gratis KREA-borde for børnene med alt i materialer og så koster det kun 40,- i entré og børn under 14 altid gratis. Der er også gratis parkering.

Så hele familien kan få en kreativ oplevelse og hygge sig i mange timer for ganske få penge. Det er hjertet i vores KREA-messer. Der er åbent fra 10-16 lørdag den 23. marts i DGI Huset i Vejle.

Billeder mv. kan sendes på forlangende. Kontakt os på [email protected]

Emner


Vejle KREA-messe KREA-messe Vejle Kreativ messe Vejle