Danmarks mest moderne uddannelsesbygning
Pressemeddelelse november 22, 2005 ErhvervUndervisningsminister Bertel Haarder indviede i går (d. 21/11-05) Lyngby Uddannelsescenters nye undervisningsbygning.
Lyngby Uddannelsescenter er en af Danmarks største uddannelsesinstitutio-ner med ca. 8000 elever, studerende og kursister. Med åbningen af en 1500 m2 ny tilbygning er skolen nu i besiddelse af helt nye, fleksible lokaler der skaber plads og mulighed for alternative undervisningsformer.
Bygningen er tegnet og konstrueret i et samarbejde mellem rådgivende inge-niører Birch & Krogboe, arkitektfirmaet Gottlieb & Paludan og entreprenørfir-maet Hoffmann.
”Jeg er stolt af, at vi har skabt en bygning, der arkitektonisk matcher skolens 40 år gamle bygninger og samtidig fremstår helt moderne med de nyeste installationer i et friskt og smukt hus. Vi har haft et inspirerende og udviklen-de samarbejde med, skolen, arkitekt og entreprenørne hele forløbet igen-nem”, fortæller sektorchef i Birch & Krogboe, Henrik Klinge, der ligesom Ber-tel Haarder og Lyngby Uddannelsescenters direktør René van Laer holdt tale ved indvielsen.
Skolen har med det nye byggeri fået plads til ca. 100 nye pc-arbejdspladser i et Open Learning center. Konkret betyder Open Learning, at de studerende uden for skolens normale åbningstid kan bruge skolens lokaler som arbejds-plads.
Ved indvielsen i går kunne en tilfreds direktør for skolen, René van Laer, for-klare, hvordan Lyngby Uddannelsescenter nu har nogle af landets bedste faciliteter for de studerende. Faktisk har skolen på grund af den nye tilbyg-ning kunne åbne op for en helt ny handelsuddannelse, som skolens rammer ikke gav plads til før. Lokalerne i det nye byggeri er væsentligt anderledes, end man ser på uddannelsesinstitutionerne i resten af landet. Klasselokalerne er eksempelvis 75 m2 store, hvilket sammen med den lyse og lette arkitektur giver et særdeles velegnet indlæringsmiljø.
For yderligere information om byggeriet: Sektorchef Henrik Klinge, tlf. 2360 1315
For yderligere information, billeder m.v.: Kommunikationskonsulent Marie Svendsen, tlf. 2447 9568
Kontakter
Emner
Erhverv