Danmarks bedste frugt sejler til Nyhavn
Pressemeddelelse august 29, 2007 KulturPæreskuderne lægger atter til i Nyhavn d. 1 september kl. 10, som sædvanligt lastet med det bedste af Frisk Fejø Frugt.
Lørdag d.1 september kl. 10 lægger pæreskuderne til ved bolværket i Nyhavn. Det ugelange besøg lægger ud med musik fra Krydderkvartetten og åbningstale af Borgmester Stig Vestergaard fra Lolland Kommune og Borgmester Jakob Hougaard fra Københavns Kommune.
Gamle traditioner
Pæreskudernes besøg i Nyhavn er en gammel tradition fra dengang, varer blev fragtet ad vandvejene rundt i landet. Det gik i stå i 50'erne, men blev genoptaget til Fejøboerne og Københavnernes store glæde i 1993 og har derefter været en årlig tradition den første uge i september.
Moderne ø
For at anerkende den gamle tradition er mange af Fejøboerne i kostumer fra dengang, Bedstemor var ung. Men man skal ikke tage fejl. Fejø er en af de få øer, der har vendt udviklingen i landområderne. Med en stor indsats fra ø-boerne er det lykkes at få befolkningstallet til at stige, og øen har tiltrukket mange unge stærke erhvervskræfter med interesse for videreudvikling af de råvarer, øen kan frembringe. Her i blandt danmarks bedste cider, honning, marmelade, æblemost for blot at nævne lidt af udvalget, man kan møde i de mange boder, der hele året er sat op på øen.
Nyhavn
Arrangementet varer fra d. 1-9 september, og der vil være salg fra skuderne hver dag fra 10-17. For yderligere informationer kontakt Jørgen Andersen på telefon 21676848
Kontakter
Cathrine Egeberg
Pæreskuderne✉ cathr********************* Vis...
☎ 54713*** Vis...
http://www.fejoe.dk
Emner
Kultur