Danmark i bund trafiksikkerhedsmæssigt
Pressemeddelelse juli 1, 2009 SamfundKør spritkørsel ved Roskilde Festivalen kl. 13 torsdag d. 2. juli
Flere danske bilister kører for stærkt, uden seler og med sprit i blodet end bilister i andre europæiske lande. Hvor vi tidligere lå i toppen, hvad angår trafiksikkerhed, er Danmark nu røget ned på en 13. plads, viser en netop offentliggjort rapport fra den europæiske trafiksikkerhedsorganisation ETSC.
For at Danmark igen kan blive et relativt sikkert land at køre i, vil GODA - Foreningen Gode Alkoholdninger - under årets Roskilde Festival sætte fokus på at forebygge spritkørsel blandt unge mennesker. Det sker med kampagnenDon´t drink and drivepå Stændertorvet i Roskilde. Ved et pressemøde torsdag d. 2. juli kl. 13åbner borgmester Poul Lindor Nielsen GODA's kampagne, der skal gøre unge mennesker opmærksomme på, hvor farligt spritkørsel kan være.
GODA opstiller en kørselssimulator på Stændertorvet i perioden d. 2. -5. juli fra kl. 11 - 18. Her kan alle interesserede komme forbi og under en tur i simulatoren selv opleve, hvor dårligt man kører med alkohol i blodet. Simulatoren giver en fornemmelse af at køre på en rigtig vej med modkørende bilister, trafiksignaler og pludselige hændelser.
De unge er desværre stærkt overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne, så kampagnens formål er få dem til at stoppe op og planlægge hjemturen uden bil, hvis der skal festes med alkohol.
I simulatoren er det modsat den virkelige verden risikofrit at køre spritkørsel. Forhåbentlig vil mange borgere og festivaldeltagere lægge vejen forbi Stændertorvet og prøve en køretur. Badges, magneter og flyers vil gøre opmærksom på kampagnen på torvet, og unge kampagnemedarbejdere vil guide de besøgende igennem køreturen og oplyse om, hvor farligt spritkørsel kan være. Det er den belgiske organisation TOP-25, der har udlånt simulatoren til GODA. Kampagnen er støttet af Europa-kommissionen.
GODA er finansieret af Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark.
STÆNDERTORVET I ROSKILDE
Torsdag d. 2. juli kl. 13 åbner borgmesterPoul Lindor Nielsen kampagnen på Stændertorvet i Roskilde
Torsdag d. 2. - søndag d. 5. juli fra kl. 11 til 18 kan besøgende prøve simulatoren
Kontakter
Emner
Samfund