Cykeltur, vandretur og blodtryksmåling
Pressemeddelelse april 30, 2007 HelseHjerteforeningen på Syddjurs inviterer til en dag i naturen med motion og naturoplevelser for voksne, børn og barnlige sjæleŊ
Hjerteforeningens Lokalkomité Syddjurs skal lørdag den 5. maj på besøg på Elsegårde Camping, til den årlige Campus Dag. En spændende dag, som starter kl. 10.00 med guidet cykeltur på ca. 20 km Hasnæs rundt. Guiden er Niels Peter fra Elsegårde Camping.Man kan opleve den fredede gøgeurt i fuldt flor, Enebærlabyrinten ved Øer Maritime ferieby, samt spændende udsigtspunkter på ”næsedryppet” af Djursland.
Mens der cykles, er der aktiviteter for børn og barnlige sjæle med en ”Pjattetur” 2 km til fods med konkurrencer, udsigt og sjove oplevelser.
Over middag fører Jens Reddersen fra Karpenhøj deltagerne på en tur, kaldet ”Ting og tang, strand og skov, anemoner og kanoner” - denne tur er på ca. 4,5 km, god motion i overkommeligt terræn og tempo.
Fra kl. 12 til kl. 16 er der mulighed for at få målt blodtryk og puls af Hjerteforeningens frivillige fra Lokalkomité Syddjurs. Det sker i tv-stuen.
Hver tur koster 20 kr. pr. person. Det indkomne beløb går ubeskåret til Hjerteforeningen.
Campus, som er verdens sødeste, klogeste og største egern, kommer og vinker farvel til alle, som skal på tur, og han deler præmier ud efter alle turene.
Yderligere oplysninger: Kjeld Udengaard Rasmussen, 86 34 25 66
Venlig hilsen
Kjeld Udengaard Rasmussen
Formand, Lokalkomité Syddjurs
Højbovej 6, Egsmark Strand
8400 Ebeltoft
Tlf: 8634 2566 Mail [email protected]
www.Hjerteforeningen.dk/lksyddjurs
Kontakter
Susanne Volqvartz
Hjerteforeningen✉ svolq************************* Vis...
☎ 33670*** Vis...
http://www.hjerteforeningen.dk
Emner
Helse