Copenhagen Art Fair - Ny innovativ kunstmesse sætter fokus på at kunsten skal nå ud til alle.
Pressemeddelelse januar 26, 2007 KulturCopenhagen Art Fair er stedet, hvor du kan stå ansigt til ansigt med kunstnerne og gøre en god handel. Vi har mesterværker fra morgendagens stjerner på stribe, og priserne er overkommelig. Vi gør det let for folk at finde frem til det gode kunstværk og har du brug for en vejledende hånd, står vores kunstcoach klar til at guide dig og komme med gode råd til, hvordan du finder det helt rigtige kunstværk. Copenhagen Art Fair finder sted d. 16. 18. februar i Falconer Centret på Frederiksberg.
På Copenhagen Art Fair stræber vi efter at vise både bredden, variationen og ikke mindst kvaliteten af dansk nutidskunst og kunsthåndværk: Her er et farverigt og kunstnerisk miks bestående af etablerede og garvede kunstnere, unge og hotte talenter på vej frem samt gallerier. Udstillerne kommer fra alle kroge af Danmark og også mange svenske kunstnere tager turen over Øresund for at møde det danske publikum. For de svenske såvel som de danske udstillere handler det om at vise deres nyeste kunst frem, og få en respons fra folket. På www.copenhagenartfair.dk kan man se de 170 udstillere og få et indblik i de mange kunstneriske udtryk som præsenteres: Alt fra abstrakt maleri, over surrealistiske motiver, fint forarbejdede skulpturer til unikt kunst-håndværk m.m.
Et kvalitetsbevidst kunstmekka
Copenhagen Art Fair består af en afdeling for kunstnere, en afdeling for kunsthåndværk samt en mindre galleriafdeling. Når gallerierne, kunstnerne og kunsthåndværkerne er samlet under et og samme tag, åbnes der for en større dimension af forståelsen for kunsten, fordi man som betragter kan anskue den i forhold til mange forskellige indgangsvinkler. Copenhagen Art Fair er sammensat af en perlerække af små stande, som udgør kunstnernes udstillingsrum. Som publikum kan man gå rundt blandt de mange stande og få en snak med kunstneren. Det er altid berigende for oplevelsen af kunsten, at man får historien bag værket, og hvem kan fortælle den bedre end kunstneren selv?
Selekteret kunstmesse
Alle udstillerne har ansøgt om deltagelse på kunstmessen og en kunstkyndig jury har stået for udvælgelsen. Udstillerne på Copenhagen Art Fair er alle sammen kunstnere der har noget på hjertet. De har lyst til at nå ud til publikum og give dem en ekstra oplevelse i kraft af, at de selv er til stede og kan præsentere deres nyeste værker. Arrangørerne af Copenhagen Art Fair, firmaet Kunstmesse.dk, glæder sig meget til at åbne kunstmessen. Det er deres vision, at rigtig mange vil besøge Copenhagen Art Fair og få en god oplevelse og forhåbentlig blive beriget med et originalt kunstværk. Kunstmessen åbnes fredag kl. 14 af Frederiksbergs borgmester Mads Lebech.
Kunstkøb et individuelt valg: Få hjælp af en kunstcoach
For mange kan det være svært at finde det helt rigtige kunstværk. Hertil kan man som besøgende på Copenhagen Art Fair få hjælp af vores kunstcoach.
At købe kunst er en smagssag. Har man ikke et trænet øje er Copenhagen Art Fair et godt sted at begynde, fordi man ved at se på en bred vifte af kunst bliver bedre til at definere sin egen smag: Man ser et kunstværk i forhold til et andet, og på den måde bliver man hurtigere klar over, hvad man kan lide. Et godt råd til dig, som ønsker at investere i et stykke langtidsholdbart kunst, er at gå efter det, som fanger dit blik i mere end én forstand: Lad det visuelle, det stoflige og idéen bag kunstværket være vigtige elementer for dit valg. Det er vigtigt at købe med hjertet, og ikke kun for investeringens skyld, men det er dog rart, når begge dele er en potentiel mulighed.
Fakta om Copenhagen Art Fair :
Stor premiere: Mads Lebech åbner Copenhagen Art Fair fredag d. 16. kl. 14
Udstillerne består af professionelle kunstnere, kunsthåndværkere samt gallerier fra hele
landet. 170 udstillere er samlet.
Hvor: Copenhagen Art Fair 16.-18. februar 07
Falconercentret Radisson SAS Falkoner Allé 9 2000 Frederiksberg
Messens åbningstid: Fre.: 14.00-22.00, lør.: 10.00 -19.00, søn.: 10.00-17.00 Entré: 75 kr. (børn under 16 år gratis).
Adresse Kunstmesse.dk: Tesdorpfsvej 45, 2000 Frederiksberg www.kunstmesse.dk / [email protected]
Tlf.: 3810 8200 CVR.: 28589263
Teamet bag: Lotte Nielsen (kunstnerisk leder), Pi Nissen (kurator), Gunhild Weisbjerg (kreativ sparringspartner)
KUNSTMESSE.DKs vision:
at give talentfulde kunstnere stor eksponering og øget salg.
Kunstmesse.dk prioriterer talent frem for kendthed og cv.
Kunstmesse.dk laver kunstmesser i hele Danmark og Malmø.
Copenhagen Art Fair er et besøg værd, fordi:
Du kan erhverve original kunst
Du møder kunstnere fra hele landet
Du finder kunst i kategorierne maleri, skulptur og kunsthåndværk.
Du oplever mange stilarter på et begrænset areal.
Du møder kunstnerne bag værkerne
Du kan få hjælp og rådgivning omkring kunstkøb.
Gratis kunstcoach.
For pressefoto til fri redaktionel afbenyttelse se: www.kunstmesse.dk/presse
Se alle udstillerne på: www.copenhagenartfair.dk
Kontaktpersoner:
Kunstnerisk Leder: Lotte Nielsen
[email protected]
Tlf: 3810 8200 / 2299 0600
Kurator: Pi Nissen
[email protected]
http://www.kunstmesse.dk/grafik/pressebild.JPG
http://www.kunstmesse.dk/grafik/veroni.jpg
http://www.kunstmesse.dk/grafik/presse/Ejer%20Lotte%20Nielsen.jpg
Kontakter
Emner
Kultur