PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/carporten-der-tager-imod-med-lys-6358

Carporten der tager imod med lys

Pressemeddelelse december 19, 2008 Byggeri

Når efteråret og den mørke tid melder sig, har vi brug for lys. Det gælder inde i huset og det gælder også udenfor huset. Derfor er det naturligt, at carporten er forsynet med elektrisk lys, så vi ikke skal famle os frem i mørket.

Image 1348
Stålcarporten fra Lyngsøe byder velkommen i mørket med en elegant og imødekommende belysning, der er diskret indbygget i stålkonstruktionen.

Lyngsøe udvikler, fremstiller og sælger galvaniserede stålcarporte. I den forbindelse har virksomheden udviklet belysning, der er integreret i carporten. Små halogenpærer er indbygget i carportens tagkonstruktion og sørger for lys, når vi skal bruge bilen, knallerten eller cyklen. Alle elektriske installationer er skjulte og indbygget i carportens stålkonstruktion. Belysningen er en tilkøbsmulighed, når den nye carport fra Lyngsøe bestilles.

Lyset i carporten gavner ikke bare husets ejere. Det holder også ubudne gæster på afstand. En oplyst carport er ikke lige frem indbrudstyvens livret. Jo mørkere huset og omgivelserne er, jo bedre vilkår har indbrudstyve.

Stål er populært

Flere og flere husejere vælger i dag en galvaniseret stålcarport frem for en carport i træ. Løsningen med stålcarporten har den indlysende fordel, at den ikke kræver vedligeholdelse i nævneværdig grad og dermed sikrer lang holdbarhed. Samtidig er carporten i stål også en elegant løsning i designmæssig forstand. Den matcher de fleste hustyper og stilarter - 70'er og 80'er husene, funkisboliger, træhuse, murermestervillaen, patriciavillaer eller helt nye, moderne huse.

Mulighederne med carporte fra Lyngsøe er mange. Carportens grundlæggende design slår igennem på alle typer. Enkelt, fritstående carporte, sammenbyggede eller individuelle carporte.

Prisen på stålcarporten er typisk højere end træcarporte. Stålcarporten bidrager til en regulær boligforbedring og udgør dermed en forøgelse af den samlede værdi - både på kort og lang sigt. På den baggrund kan mange husejere opfatte omkostningen til etablering af en ny stålcarport som en fornuftig investering, der både giver konkret brugsværdi her og nu, og som også kan øge salgsprisen den dag huset skal sælges.

Billedtekst:
Stålcarporten fra Lyngsøe byder velkommen i mørket med en elegant og imødekommende belysning, der er diskret indbygget i stålkonstruktionen.

Emner


Byggeri


Image 1348
Stålcarporten fra Lyngsøe byder velkommen i mørket med en elegant og imødekommende belysning, der er diskret indbygget i stålkonstruktionen.
Hent | 3,4 MB | 2912 x 4368 | .jpg

PR Lys i carporten2
Hent | 0,22 MB | .doc

Zip og hent alle filer