PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/campister-st%C3%B8tter-hjertearbejde-4627

Campister støtter hjertearbejde

Pressemeddelelse november 29, 2007 Livsstil

Hjerteforeningen fik forleden overrakt 150.000 kroner, som er indsamlet på campingpladser under DK-CAMP

Hjertepenge
Bestyrelsesmedlem og campingpladsejer Niels Gaj Nielsen (th) overrækker på vegne af DK-CAMP checken på 150.000 kroner til Christian Tramp fra Hjerteforeningen.

Et samarbejde mellem campingorganisationen DK-CAMP og Hjerteforeningen, der blev indledt først på året, resulterede forleden i, at organisationen kunne overrække en check på 150.000 kroner til Hjerteforeningen.

Siden samarbejdets start, der blev indledt med aktiviteter og indsamlinger på de to store campingmesser i henholdsvis København og Herning, og som indbragte 30.000 kroner, har en række campingpladser under DK-CAMP deltaget aktivt i arbejdet på at indsamle penge til Hjerteforeningen.

I St. Bededagsferien afholdt campingpladserne således den såkaldte Campusdag med en lang række aktiviteter med fokus på det hjertesunde liv og det arbejde, Hjerteforeningen udfører for at bekæmpe hjertekarsygdomme. Gennem hele sommersæsonen har de enkelte campingpladser lavet utallige arrangementer til fordel for foreningens arbejde.

- Knap 330 af landets 500 campingpladser er medlemmer af vores organisation. Dermed har vi en helt unik kontaktflade til mere en kvart mio. danske campister, siger formanden for DK-CAMP, Preben Christensen.

- Som organisation kan vi derfor være med til effektivt at støtte Hjerteforeningens arbejde og dermed forskningen i hjertekarsygdomme, og måske kan vi være med til at hjælpe nogle mennesker til et sundere liv.

Ved arrangementet i Odder modtog Hjerteforeningens markeds- og erhvervschef, Christian Tramp, checken på de 150.000 kroner med udtalt taknemmelighed.

- 150.000 kroner er mange penge for en organisation som vores, der udelukkende eksisterer af private midler. Jeg synes, at det er et flot resultat på mindre end ét år, sagde han blandt andet i sin takketale.

Christian Tramp understregede, at mere end 60 procent af alle indsamlede midler går direkte til forskning, og at samarbejdet med DK-CAMP er vigtigt for en godtgørende organisation som Hjerteforeningen.

- Vi arbejder begge mod samme mål: At eliminere hjertekarsygdomme og at udbrede det hjertesunde liv, sagde han.

Emner


Livsstil


Hjertepenge
Bestyrelsesmedlem og campingpladsejer Niels Gaj Nielsen (th) overrækker på vegne af DK-CAMP checken på 150.000 kroner til Christian Tramp fra Hjerteforeningen.
Hent | 1,34 MB | 1236 x 1648 | .jpg

Zip og hent alle filer