PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/byd-din-indbrudstyv-p%C3%A5-hans-v%C3%A6rste-alarm-oplevelse-4112

Byd din indbrudstyv på hans værste alarm-oplevelse

Pressemeddelelse juni 21, 2007 Hus og Have

Hvis indbrudstyve selv kan vælge hvilken alarm de helst vil undvære, kommer Dansikring Directs foto-alarm øverst på listen

Billede fotodetektor live rgb
Det værste, der kan ske for en indbrudstyv er, at politiet modtager billeder af ham på gerningsstedet, mens han stadig er i fuld gang med at begå sit indbrud. Det fortalte en erfaren mand på området nemlig en tidligere indbrudstyv i programmet ”Go morgen Danmark” på TV2 torsdag 21. juni.

Netop den slags alarm er blandt Dansikring Directs storsællerter, efter den kom på markedet for lidt over et år siden. 80 procent af alarmfirmaets kunder vælger nu foto-alarmen.

Den tidligere indbrudstyv indledte med de velkendte råd om at lade vasketøjet hænge på tørresnoren, lade et par sko stå på måtten og have naboen til at tømme postkassen, hvis man vil prøve at forhindre besøg af en indbrudstyv.

Disse enkle råd har dog ikke forhindret, at hver femte dansker har oplevet at have indbrud. Til gengæld mente han har hans tidligere indbrudskolleger voldsomt større respekt for de direkte foto-alarmer.

Stort skulderklap

- Vi tager det som et stort skulderklap til os, at en tidligere indbrudstyv ser vores alarmer som dem, der sikrer danske hjem bedst, siger Mikael Lippert, informationschef i Dansikring Direct, der sælger privatalarmer over hele landet.

- Vi er eneforhandlere af foto-alarmen, der straks sender billeder eller video af indbrudstyven til Dansikring Directs alarmcentral via GPRS/GSM. Så har vi den allerbedste mulighed for at sende politiet og en vægter af sted med det samme, forklarer Mikael Lippert.

Andre nytter ikke

I TV2-programmet fortalte den tidligere indbrudstyv om andre former for videoovervågning og konkluderede:
- De nytter ikke noget, for de systemer gemmer automatisk billederne af indbrudstyven på familiens computer og den tager tyven jo med sig, lød hans logiske argument.

Billederne fra Dansikring Directs foto-alarm sendes direkte til virksomhedens døgnbemandede alarmcentral via GPRS/GSM nettet. De er særligt generende for de mange procent indbrudstyve, der er stofmisbrugere, som den tidligere indbrudstyv anslog til at være ansvarlige for 90 procent af alle indbrud i Danmark.

Ofte er misbrugerne kendt af politiet i forvejen, og vil derfor være lette at genkende, når fotos af deres gerninger omgående sendes fra Dansikring Directs alarmcentral til nærmeste politistation.

Kontakter


Emner


Hus og Have