Brancheforeningen FOIF undrer sig over E-handelsfonden
Pressemeddelelse marts 9, 2007 ITForeningen af Online IT Forhandlere, FOIF, står uforstående overfor E-handelsfondens måde at reagere på overfor FOIF's medlem Midt-data A/S.
Foreningen af Online IT Forhandlere, FOIF, står uforstående overfor E-handelsfondens måde at reagere på overfor FOIF's medlem Midt-data A/S.Det er et mærkværdigt tidspunkt E-handelsfonden har valgt for opstart af en suspensionssag mod virksomheden. E-handelsfonden synes at være sent ude i denne sag, især når E-handelsfonden var bekendt med sagen ved begyndelsen i 2004 og i den anledning ikke fandt grundlag for opstart af en suspensationssag. Reelt har intet ændret sig fra dengang til nu set i lyset af at sagen nu er anket til Højesteret. Man skal samtidig holde for øje, at den straf som virksomheden højest kan få nu, er reduceret fra 500.000 kroner til 25.000 kroner, hvilket man vel godt kan betragte som en formildende omstændighed for virksomheden, hvis virksomheden skulle blive dømt i Højesteret.
Endelig skal man huske på, at Midt-data A/S ikke efterfølgende har haft lignende sager i de 2Ŋ år denne sag har kørt i retssystemet. Opstart af en suspensationssag på nuværende tidspunkt med en suspensationsperiode på 3 måneder forekommer at være en yderst udsædvanlig handling, og man kan kun gisne om, hvad E-handelsfonden vil gøre, hvis virksomheden bliver frifundet i Højesteret og således uretmæssigt er blevet suspenderet af E-handelsfonden? Det korrekte i denne sag forekommer at være, at E-handelsfonden stopper suspensationssagen omgående og samtidig erkender, at skal man suspendere i lignende sager, så skal man gøre det når sagen starter.
FOIF
Bestyrelsen
Emner
IT