Bluecom Danmark A/S lukker ned for sine IT-aktiviteter
Pressemeddelelse september 27, 2007 ErhvervDer er ikke tale om hverken konkurs eller betalingsstandsning.
Stifter og direktør Jens Fournais har efter grundige overvejelser besluttet at afvikle sine IT-aktiviteter i Bluecom Danmark A/S.Det sker efter 15 år, hvor Bluecom har været markedsførende og haft en helt central rolle på det danske og nordeuropæiske marked for IT-distributører.
Imidlertid har en række forhold, betydet, at det ikke længere er rentabelt at drive virksomhed på det forretningsgrundlag, som Bluecom ønsker at bygge på.
På den baggrund har Jens Fournais i enighed med Bluecoms bestyrelse fundet det rigtigt at indstille aktiviteterne i virksomheden.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om hverken konkurs eller betalingsstandsning. Firmaet vil blive afviklet på bedste vis efter de gældende regler, og ledelsen vil gøre et stort stykke arbejde for at placere sine kompetente medarbejdere i nye og spændende jobs.
For yderligere info:
Kontakt pressemedarbejder Christel Skousen Thrane på mobil: 2015 5505
eller adm. direktør Jens Fournais på tlf. 4594 5555
Emner
Erhverv