Behandlinger kan ’kodes ind’ i fingrene
Pressemeddelelse oktober 30, 2008 HelseAlternativ behandler Charlotte Sol-Farah Hansen har opfundet en ny behandlingsmetode, som kan gøre hende arbejdsløs.
Det sker ved, at hun sætter sine klienter i stand til at behandle sig selv.
I modsætning til andre alternative behandlingsformer, kræver denne metode bare en enkelt behandling, hvor klientens fingre bliver 'kodet' med de egenskaber eller energier, som vedkommende har brug for - for eksempel "stop gigt og genopbygning af leddene" på højre pegefinger, "smertelindring" på langemanden, "ophealing af kroppen" på ringfingeren og "forbedring af immunforsvaret" på lillefingeren. Herefter kan man selv aktivere det ønskede egenskab ved at holde tommelfingeren hen på den tilsvarende finger.
Charlotte er godt klar over, at metoden lyder underlig i en verden, der nærmest flyder over med alternative behandlingsformer af mere eller mindre uforståelige og mystisk art.
"Men sagen er, at den virker. Man behøver såmænd ikke engang at tro på den," siger hun. "Jeg kan heller ikke selv helt forstå, hvordan mine behandlinger virker, men det gør de."
Hendes bedste bud på en forklaring af fingerkodning tager afsæt i den omstændighed, at alting i verden - lige fra elektriske impulser til farver, lyde og røntgenstråler - er udstyret med sin egen frekvens eller bølgelængde. Selv fysiske genstande har en såkaldt egenfrekvens. Derfor mener hun, at energier såsom gigt også har en frekvens.
Det, som Charlotte er i stand til, er at ophæve f.eks. gigt ved at overføre en lige stor men modsat-rettet frekvens til klientens finger - på samme måde, som man ved hjælp af modsat-rettede radiobølger kan ophæve visse former for baggrundsstøj i et gammeldags radioapparat.
Hendes arbejde med fingerkodning begyndte i februar, 2008,og hun finder stadig nye måder, hvorpå den kan bruges. Blandt andet har hun en klient ( Lotte Nielsen), som har været invalideret af gigt, men nu arbejder igen bl.a. ved hjælp af fingerkodningen, som hun bruger dagligt til "stop gigt og genopbygning af leddene", "smertelindring", "energiopfyldning". Herved sparer hun gigtmedicin og har fået bedre velvære både fysisk og psykisk. Hun kan tackle mere og har fået væsentligt mere energi.
En anden klient - Philip Carlsen - er karateudøver på meget højt plan. Han bruger fingerkodning som supplement til de åndelige øvelser, som sporten i forvejen indebærer, for at give sig selv ekstra "ro", "ophealing af kroppen", "smertelindring" og "energiopfyldning". Metoden tager han med det kommende karate-VM i Tokyo, der foregår 14.-16. november 2008.
Indtil videre har hun rigtig gode erfaringer og for 500 kr. har man en behandlingsform, som kan hjælpe én et stykke af vejen - resten af livet.
Yderligere oplysninger:
Charlotte Sol-Farah Hansen kan kontaktes på telefon 2381-6188, og hun formidler også gerne kontakt til de to klienter, som er nævnt i denne pressemeddelelse. Yderligere information om Charlotte Sol-Farah Hansen kan også fås på www.sol-farah.dk
Kontakter
Charlotte Sol-Farah Hansen
Alternativ behandlerSol-Farah Helhedens Cirkel
✉ ch@so********** Vis...
☎ 43690*** Vis...
http://www.sol-farah.dk
Emner
Helse