Bedre rum-komfort betaler energiregningen
Pressemeddelelse juni 2, 2010 ByggeriVinduer og ventilatorer i komfort-udførelse reducerer energiforbruget til fremtidens energineutrale niveau
Pisk og gulerod er virkemidlerne når staten skal have os i gang. Som nu med energibesparelser i bekæmpelse af den globale opvarmning. Der bruges lokkemidler som tilskud - og tvang i form af strengere krav i bygningsreglementet. Besparelsen regnet i kilowatttimer, kroner og CO2 skal drive udviklingen. Det er rationelt og virkningsfuldt og måske lidt uinspireret
Energiprojektfirmaet Casa 2020 ser på sagen fra en anden og lysere side:
Det er så heldigt at den mere positive tilgang til opgaven i form af forbedret komfort i boliger og i arbejdsrum også fører til besparelser, hvis det gøres på den rigtige måde. Vi vil jo gerne selv bestemme, hvordan vejret er indendørs, hvis det kunne lade sig gøre.
Hvem vil ikke gerne selv kunne styre temperatur, luftskifte, fugtighed, støv, træk, sol, blænding - og også helst selv kunne kontrollere udsyn og forhindre indblik.
Hvis man så også kunne få det hele til det halve - eller gratis - så !
Jamen, det kan man da, siger Niels Falkenberg, Casa 2020 Energiprojekt, og tilføjer: Opgradering af vinduer, der er for gode at smide væk - og samtidig montering af kompakte ventilationsenheder opfylder i kombination alle ønskerne til den gode inde-komfort. Udover at opnå det ønskede indeklima nedbringes energiregningen så meget, at det mere end betaler for projektet.
Casa 2020 ApS tilbyder at udarbejde gratis projektskitse baseret på bygningens energimærkning. Et komplet projekt inklusive energimærkning hører også til firmaets ydelser.
Energiprojektet omfatter to operationer:
- Forsyning af vinduerne med nye trelags-energiruder med indbygget variabel solafskærmning i form af persienneruder, og
- Montering af all-in-one ventilations anlæg med enthalpi-varmegenvinding.
Opgrader rum for rum.
Energistyrelsens Videncenter for Energibesparelse i Bygninger udgiver gode og overskuelige Løsninger der - del for del - beskriver energirenovering af bygninger - altså tag, vinduer, vægge osv hver for sig. Det kan godt være rationelt, men ofte er det enklere at planlægge hvis man kan udføre arbejdet rum for rum. Så kan man også se resultatet i takt med færdiggørelsen og bygningen kan anvendes mens arbejdet udføres.
FACTS Eksempel på opradering af 100 m2 :
Opgradering af vinduer til tre-lags rudersparer årligt ca 3600 kWh og 100.000 g CO2
Solafskærmningensparer eventuelt køleanlæg ca 4.000 kWh ca 60.000g CO2
Desuden spares gardiner og rengøring.
Pris kr. 60.000,-
Investeringsgevinst (30 års krf lån) kr. 110.000,-
Ventilation med varmegenvindingsparer 18 kWh/m2
Desuden reducerer det bedre miljø arbejdsfejl og sygedage
Pris kr 26.000
Investeringsgevinst (30 års krf lån) kr 60.000
Yderligere data kan bestilles hos Casa 2020 ApS, [email protected] T 9854 2830
Emner
Byggeri