PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/autocampere-p%C3%A5-lynvisit-2155

Autocampere på lynvisit

Pressemeddelelse januar 18, 2006 Livsstil

160 campingpladser tilbyder sikkerog billig overnatning.

Quickstop
I disse dage distribueres brochuren QuickStop Camping 2006 med oplysninger om de ca. 160 campingpladser, som er tilsluttet QuickStop-ordningen. Denne er skræddersyet for turister i autocampere, der kun ønsker en enkelt overnatning fra tidligst kl. 20 til senest kl. 10 den følgende morgen.

Som noget nyt må campingpladserne i år selv fastlægge deres pris for en QuickStop-overnatning. Prisen varierer fra plads til plads, men ligger typisk mellem 95 og 120 kr. for indtil fire personer samt strømforbrug. Ordningen er blevet meget populær, og da salget af autocampere stiger år for år, vokser behovet for denne form for overnatning med mulighed for tømning af tanke og påfyldning af frisk vand. Det er ikke lovligt at parkere uden for campingpladserne i Danmark.

Bag brochuren står DK-CAMP (Landsforeningen af Privatdrevne Campingpladser i Danmark). Den indeholder både en alfabetisk oversigt over de tilmeldte campingpladser og et kort over Danmark, hvor pladsernes placering er markeret. Dermed er det altid let at finde frem til en campingplads med QuickStop-ordning og opnå en sikker, tryg og billig overnatning.

Brochuren distribueres via campingmesser, campingforhandlere, turistbureauer, tankstationer samt DK-CAMPs cmpingpladser.

Yderligere informationer om DK-CAMPs campingpladser fås på www.dk-camp.dk


(Billedtekst:)

Behovet for QuickStop-ordningen vokser med antallet af autocampere.

Kontakter


Emner


Livsstil