Arbejdslampe med stort potentiale
Pressemeddelelse november 27, 2006 LivsstilNy arbejdslampe kombinerer praktiske finesser som integreret kontakt og ledningsoprul med et "stuerent" design, der gør lampen anvendelig til mange formål.
Den ny lampe er en rap, rød UFO-formet sag i slagfast plast med en sort gummibund, som skjuler fire meter oprullet ledning. Når lampen åbnes, tændes lyset automatisk, og en ”skål” under lampen byder sig til som opbevaringssted for søm, skruer og andre smådele, der er tilbøjelige til at forputte sig under arbejdet.
Det kompakte design bevirker, at lampen er let at transportere og placere på f.eks. båddækket, garagegulvet eller loftet, i cykelskuret, sommerhuset, campingvognen og hvor som helst der i øvrigt er behov for ekstra lys. Lampen kan også hænges op, da den har udstansninger til ophæng i bunden.
I modsætning til gængse arbejdslamper har UFO ingen skarpe hjørner og kanter, som lider overlast ved lidt for voldsom brug. Ledningen rulles ud efter behov, og trækkes den helt ud i de fire meters længde, er der sjældent brug for at finde forlængerledninger frem. Lyskilden er et 16 Watt lavenergirør bag et solidt ”lampeglas” af kraftigt plast, som ikke bliver varmt under brug. Når lampen lukkes efter brug, er lyskilden optimalt beskyttet mod ridser og slag.
De robuste egenskaber til trods er UFO-lampen så ”stueren” i designet, at husets frue også vil finde mange anvendelsesmuligheder for den f.eks. som ekstra lyskilde til sytøjet, fremstillingen af smykker eller ansigtsplejen og den fine makeup. Lampen er også ideel som væglampe i børneværelset eller som tilpas ”sej” og utraditionel belysningskilde i teenagerværelset.
Den vejledende udsalgspris for UFO-lampen er 349 kr. - i introduktionsperioden 299 kr.
Billedtekster:
(Billedtekst foto af mand med en UFO-lampe i bilens motorrum)
En handymand har brug for ordentligt lys til sine udfoldelser.
(Billedtekst produktfoto af den åbne lampe)
Enkelt design med unikke funktioner som integreret kontakt og ledningsoprul.
(Billedtekst foto af mor, der arbejder med perler, mens datteren kigger på)
Behagelig, funktionelt lys til perlearbejdet og en fin lille skål til opbevaring.
(Billedtekst foto af hånd, der ruller ledningen op)
Det er let at rulle de fire meter ledning ud og ind efter behov.
Kontakter
Henrik Holst Andersen/Lotte Kragh-Pedersen
B&H el-artikler A/S✉ lkp@b***** Vis...
☎ 96203*** Vis...
http://www.elworks.dk
Emner
Livsstil