Amir, kendt kok fra Min Restaurant i Odense rykker til Sydfyn.
Pressemeddelelse april 28, 2005 HelsePakhusgaarden i Lundeborg bliver stedet, hvor du kan nyde Amir Andersens kogekunst fra den 13. maj 2005.
Amir er en kendt person på Fyn, har drevet egen restaurant i Svendborg, været hovedkraften som Køkkenchef i køkkenet på Egeskov Slot i 4 sæsoner.På Egeskov har Amir haft den glæde, at blive rost for sin mad af royale gæster på Slottet.
Sidst valgte Sisse og Per fra TV2 serien Min Restaurant Amir som Køkkenchef til deres restaurant i Odense, et valg de har været meget glade for.
Den høje kvalitet kombineret med stor kreativitet, som går igen i ethvert måltid der serveres, har gjort at man gerne kører langt for at nyde Amirs kogekunst.
Rammerne på Pakhusgaarden er de bedst tænkelige for en kok, der gerne vil være med til at gøre besøget til en oplevelse, den hyggelige gårdsplads med 60 pladser, og de helt specielle indendørs lokaler giver de perfekte rammer for en god aften.
Sæsonen 2004 var travl på Pakhusgaarden, og med den besætning i køkkenet der bliver i år, kan alle se frem til en endnu travlere periode.
Sammen med ejeren af Pakhusgaarden Michaela Heering har Amir store planer, der arbejdes med tanken om at holde åbent hele året, og afholdelse af selskaber i nærområdet, er en ide mere, som sikkert bliver ført ud i livet.
Pakhusgaarden åbner den 13. maj 2005.
Kontakter
Michael Heering
Pakhusgaarden Restaurant✉ lunde********************* Vis...
☎ 62252*** Vis...
http://www.pakhusgaarden.dk
Emner
Helse