Altid medicin til tiden
Pressemeddelelse september 14, 2006 HelseTeknologi giver bedre livskvalitet til borgerne, mere tid til plejepersonalet og besparelser for det offentlige.
Mange borgere har problemer med at tage deres medicin på det rigtige tidspunkt i de rette mængder. Enkel og moderne teknologi kan nu afhjælpe problemet. Årsagen til at borgere ikke tager deres medicin til tiden kan f.eks. være demens. Det kan også skyldes, at medicineringen er meget kompleks med flere doser hvert døgn og forskellige lægemidler fra gang til gang.Løsningen er en intelligent medicinautomat ved navn MD.2. Automaten sikrer, at borgeren tager den rigtige medicin på de rigtige tidspunkter og kun på de rigtige tidspunkter. I MD.2 er der integreret et rapporteringssystem som giver nogle revolutionerende og unikke muligheder for brugerne og plejepersonalet:
- Plejepersonalet kontaktes automatisk, hvis medicinen ikke dispenseres rettidigt. Dette giver brugeren større tryghed i behandlingen, og plejeren får frigivet tid til andre omsorgsopgaver.
- Online servicecenter så plejepersonalet kan se, om brugeren har taget sin medicin til tiden, se status på medicinautomaten, planlægge dispenseringer mv.
- Individuelle tale- og tekstbeskeder til brugeren når det er tid til at tage medicinen.
Det er virksomheden IMUMA, som står for MD.2 i Skandinavien. Direktør i IMUMA, Thomas Jensen, udtaler: ”Vi ser MD.2 som en løsning, der gavner alle brugere, pårørende, plejepersonale og samfund. Vi ved, at dårlig compliance i dag er årsag til mange unødige indlæggelser og sygdomsforløb for borgerne, og at disse koster plejepersonalet og de pårørende fysiske og mentale kræfter og samfundet en meget stor pose penge.
MD.2 er et teknologisk hjælpemiddel som sammen med plejepersonalets omsorg og ekspertise, skal give bedre compliance og dermed større tryghed i plejen af vores syge og ældre.
Statistikker fra USA viser, at brugere som anvender MD.2 tager deres medicin til tiden i 98,5 % af tilfældene et tal der taler for sig selv.”
MD.2 er også interessant for kommunernes pengekasse:
Når den aktivitetsbaserede medfinansiering begynder den 1. januar 2007, skal kommunerne betale op imod kr. 4.000, hver gang en borger indlægges. Denne aktivitet alene forventer Kommunernes Landsforening vil koste kommunerne ca. kr. 4 mia. om året. Hertil kommer, at kommunerne også skal betale for følgevirkningerne af den manglende compliance, f.eks. korrigerende medicinering, genoptræning mv. For kommunerne er der derfor gode grunde til at se nærmere på hjælpemidler til forbedring af compliance, som vil være til gavn for borgere, plejere og kommunens egen økonomi ikke mindst med tanke på, at den nuværende mangel på plejepersonale vil blive endnu mere udtalt i de kommende år.
MD.2 anvendes i dag af tusindvis af brugere i USA og Canada. Det anslås, at målgruppen i Danmark udgør 100.000-200.000 personer.
Emner
Helse