PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/aktive-kvinder-hiver-skeletterne-ud-af-skabet-debatm%C3%B8der%C3%A6kke-med-lup-p%C3%A5-familien-anno-2004-785

Aktive Kvinder hiver skeletterne ud af skabet - debatmøderække med lup på familien anno 2004

Pressemeddelelse september 23, 2004 Kultur

Aktive Kvinder hiver skeletterne ud af skabet - debatmøderække med lup på familien anno 2004



De gode gamle dage med faste spisetider, rene negle og artige børn kommer ikke tilbage i hvert fald ikke for de fleste. Derfor har Landsforeningen Aktive Kvinder i Danmark arrangeret en række debatmøder landet over med de kendte foredragsholdere Jimmy Stahr og Jette Hansen, som fra henholdsvis bedsteforældre- og forældreudgangspunktet diskuterer både med hinanden og salen under overskriften En stærk familie i en svag tid.

Meningen er god nok. Mange familier oplever hverdagen således: Forældrene knokler for at leve op til arbejdsmarkedets krav om effektivitet og omstillingsparathed, ungerne knokler for at finde ud af sig selv, verden og kammeraterne, og bedsteforældrene gør deres bedste for at hjælpe med der, hvor de kan - også selv om de måske ikke er enige i den måde tingene foregår på her i det nye årtusinde. Men det dummeste, vi kan gøre, er at give hinanden skylden. Derfor vil Jette Hansen og Jimmy Stahr gøre deres bedste for at hive alle tidens skeletter ud af skabet for at finde ud af, hvordan vi sætter grænser i en grænseløs tid, hvordan kan vi mødes bedre på tværs af de forskellige generationers erfaringer - og hvordan kan vi få en større forståelse for hinanden.

Foredragsholderne:
Jette Hansen,
Mag.art i litteratur, freelancejournalist, aviskommentator foredragsholder, forfatter til bogen "Det bløde punkt", alenemor til en dreng og en pige på 12 og 10, levede indtil for nylig i sammenbragt familie med mand og fastboende teenagedreng.

Jimmy Stahr, redaktør og kendt radiostemme. Har næsten hele sit liv beskæftiget sig med børn - som lærer, journalist, forfatter og foredragsholder. Han har gennem 40 år lavet radio og TV i Danmarks Radio (bl.a. "Spørg Olivia" og "Giro 413"). Er bedstefar til 5 børn og har de senere år beskæftiget sig en del med bedsteforældrenes betydning og har sammen med Eva Bendix startet græsrodsbevægelsen "De Nye Bedsteforældre".

Yderligere oplysninger:
Jette Hansen, 3645 5030 [email protected]
Jimmy Stahr,  3810 3132 [email protected]
Aktive Kvinder: Flemming Andersen, 3313 1222, [email protected]
Debatoplæg fra Jimmy Stahr og Jette Hansen til fri afbenyttelse på www.aktivekvinder.dk
De nye bedsteforældre www.denyebedsteforaeldre.dk


Debatmøderækken: Alle dage kl. 19.00 22.00

Odense
Mandag 18. oktober 2004
Radisson SAS H.C. Andersen
Claus Bergs Gade 7 - 5000 Odense

Agerskov
Tirsdag 19. oktober 2004
Agerskov Kro og Hotel
Hovedgaden 3-5 - 6534 Agerskov

Esbjerg
Onsdag 20. oktober 2004
Den røde Okse
Tarphagevej 9 - 6710 Esbjerg V

Silkeborg
Tirsdag 2. november 2004
Medborgerhuset
Søvej 3 - 8600 Silkeborg

Aalborg
Onsdag 3. november 2004
Aalborg Kongres & Kultur Center
Europa Plads 4 - 9100 Aalborg

århus
Torsdag 4. november 2004
Atletion (århus Idrætspark)
Stadion Alle 70 - 8000 århus C

Korsør
Tirsdag 23. november 2004
Sommerlyst - Den gamle jagtkro
Korsør Lystskov - 4220 Korsør

Glostrup
Onsdag 24. november 2004
Scandic Glostrup
Roskildevej 550 - 2605 Brøndby

Bornholm
Torsdag 25. november 2004
Hotel Balka Strand
Boulevarden 9 - 3730 Nexø

Aktive Kvinder i Danmark er landets største kvindeorganisation med over 9.000 medlemmer i 75 lokalafdelinger. Landsforeningen arbejder for alsidig oplysning for hjem og samfund og tilstræber at binde generationerne og lokalsamfundene tættere sammen.

Kontakter


Emner


Kultur