PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/airstop-er-byggeriets-fremtidige-t%C3%A6tningssystem-6666

Airstop er byggeriets fremtidige tætningssystem

Pressemeddelelse februar 19, 2009 Byggeri

Der er tale om en forholdsvis ny produktserie fra DAFA, der gør det sikkert og effektivt for håndværkere, entreprenører og projekterende at tætne byggeriet.

Dafa pr foto1
Produkterne i Airstop-serien fra DAFA understøtter bæredygtigt byggeri og gør det sikkert og effektivt for håndværkere, entreprenører og projekterende at tætne byggeriet - både ved renovering og nybyggeri.

Airstop produkterne har allerede vist sit værd i flere byggeprojekter. Serien består af effektive produkter til tætning af dampspærren på de fleste typer af byggerier - både ved renovering og nybyggeri. Et sortiment, der på alle måder understøtter fremtidens bæredygtige byggerier med tape, folier og specialprodukter. "Gennem længere tid har vi målrettet arbejdet med udvikling og tilpasning af produkter til Airstop serien", siger salgschef Jens Eg. "Det er vores klare opfattelse, at vi i fremtiden kommer til at arbejde endnu mere med løsninger, der kan understøtte det bæredygtige byggeri - herunder passiv-huse til reduktion af energiforbrug og til gavn for miljøet", fortæller Jens Eg.

Ud over forskellige typer af tape udviklet til hjørner, sokler, remme og membraner markedsfører DAFA to specialudviklede produkter. Det drejer sig om universal rør- og kabelkraver samt krave til spærfod. Begge produkter er testet, godkendt og patentanmeldt. Spærfodskraven indgår desuden i bygninger, der er blower door testet.

Spærfodskraven sikrer tæt dampspærre
DAFAs nye spærfodskrave gør det tidskrævende arbejde med tætning af dampspærren væsentligt hurtigere og lettere. Kraven anvendes ved skunkkonstruktioner i 1½ planshuse til hanespær og lignende spærkonstruktioner, hvor spærfoden føres igennem dampspærren. Kraven sikrer, at dampspærren udføres helt tæt omkring spærfod og gør det både nemmere og betydeligt hurtigere at få arbejdet fra hånden. Spærfodskraven er selvklæbende og udført med støbt krave og fleksible tætningslæber. Kraven leveres i én universal størrelse, som kan afkortes efter behov.

Den nye spærfodskrave er også optimal til at tætne omkring hanebåndene, når det skrå loft føres til kip. Ved at anvende to spærfodskraver kan der tætnes både over og under, da kraverne kan afkortes og sættes sammen. Samlingen mellem kraverne kan tætnes med DAFA grøn dampspærretape. DAFA spærfodskrave kan også bruges ved bjælkekonstruktioner, hvor bjælkespærene skal tætnes i forbindelse med fugtspærre og lignende steder, hvor det er et krav, at konstruktionen udføres helt tæt.

Hold tæt omkring ledninger og rør
Universal rør- og kabelkraver fra DAFA gør det muligt at tætne omkring ledninger, rør og andre gennemføringer. Det betyder, at fugten indefra ikke trænger igennem til skade for de bærende konstruktioner, og at kold luft ikke trænger ind til skade for varmebudgettet.

Tætningen består i at prikke et forstanset hul ud i kravens gummimembran, trække kraven over ledningen eller røret, fjerne aftrækspapiret og klæbe gummikraven fast til dampspærren. Derefter slutter gummikraven helt tæt ved gennemføringen.

Universal rør- og kabelkraver opfylder kravene til tæthed i det nye bygningsreglement. Produkterne medvirker i høj grad til energibesparelse og reduktion af CO2 udslip ved at gøre bygningen tæt. Ved at anvende rør- og kabelkraver vil der desuden opstå langt færre byggeskader forårsaget af indtrængende fugt i bygningskonstruktionerne.

DAFAs rør- og kabelkraver er allerede blevet godt modtaget på markedet og indgår i "Komfort Husene" - 10 huse i Skibet syd for Vejle. Husene bygges som passiv-huse med krav om fuldstændig tæthed og er Danmarks hidtil største udviklingsprojekt inden for enfamiliehuse uden varmeinstallation - og med et optimalt indeklima.

Derudover anvendes produkterne i forbindelse med opførelsen af EnergyFlexhouse, der udgør en del af den internationale klimakonference i København til december - et byggeprojekt til udvikling, afprøvning og demonstration af innovative energiløsninger til byggeriet.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til salgschef ved DAFA, Jens Eg, på telefon 8747 6666.

Billedtekst: Produkterne i Airstop-serien fra DAFA understøtter bæredygtigt byggeri og gør det sikkert og effektivt for håndværkere, entreprenører og projekterende at tætne byggeriet - både ved renovering og nybyggeri.

Emner


Byggeri


Dafa pr foto1
Produkterne i Airstop-serien fra DAFA understøtter bæredygtigt byggeri og gør det sikkert og effektivt for håndværkere, entreprenører og projekterende at tætne byggeriet - både ved renovering og nybyggeri.
Hent | 1,36 MB | 2912 x 4368 | .jpg

Dafa pr foto2
Produkterne i Airstop-serien fra DAFA understøtter bæredygtigt byggeri og gør det sikkert og effektivt for håndværkere, entreprenører og projekterende at tætne byggeriet - både ved renovering og nybyggeri.
Hent | 1,3 MB | 4368 x 2912 | .jpg

PR DAFA Airstop
Hent | 0,04 MB | .doc

Zip og hent alle filer