ADRA støtter ofrene i Asien
Pressemeddelelse december 29, 2004 HumanitærNaturkatastrofen i Asien er den største i årtier, og dødstallet stiger dagligt!
ADRA Danmark har givet 60.000 kroner fra vort katastrofefond til den første nødhjælpsindsats, og vi er i daglig kontakt med vore partnerkontorer i Sri Lanka, Indien, Indonesien og Thailand for at koordinere katastrofehjælpen, fortæller generalsekretær Birgit Philipsen.
Frank Teeuwen, som er koordinator for katastrofeindsatsen ved ADRAs regionale kontor i Bangkok, siger: ADRA International har, som første indsats, afsat 3 mio. kr. og yder i øjeblikket nødhjælp i Indonesien, Sri Lanka, Thailand og Indien. I Indonesien uddeles tæpper, tøj og telte. ADRA Sri Lanka er i gang med at uddele medicin og rent drikkevand til omkring 90.000 mennesker. I Phuket regionen i Thailand arbejder ADRA med et lokalt hospital, hvor der uddeles nødhjælpspakker og gives nødhjælp til over 3000 mennesker. I Indien uddeler ADRA telte, tæpper, drikkevand, vandbeholdere, klortabletter og myggenet.
Ødelæggelserne efter naturkatastrofen er af enorme dimensioner, og der er brug for al den støtte, det er muligt at få. Primært i form af penge, da materialer så vidt muligt skaffes lokalt, for at få hjælpen frem hurtigst, billigst og mest effektivt.
Vær med til at støtte ofrene efter naturkatastrofen i Asien på
giro nr: 868-8222.
eller via homebanking på
konto nr: 1199 0008 688222
Husk at mærke indbetalingen: ASIEN
ADRA Danmark er en humanitær kristen hjælpeorganisation, hvis formål er at lindre akut nød og skabe langsigtet, bæredygtig udvikling blandt fattige befolkningsgrupper.
ADRA Danmark er en del af et netværk af over 120 ADRA-kontorer verden over og samarbejder med danske og udenlandske myndigheder samt internationale og regionale organisationer.
Emner
Humanitær