PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/aase-og-ejner-danielsens-fond-uddeler-12-mio-kr-29

Aase og Ejner Danielsens Fond uddeler 12 mio. kr.

Pressemeddelelse november 22, 2002 Erhverv

I lighed med tidligere år skal vi meddele, at der afholdes reception/fondsuddeling tirsdag den 26. november 2002 kl. 13.00 hos Aase og Ejnar Danielsens Fond c/o DADES, Gl. Lundtoftevej 7, 2800 Kgs. Lyngby

hvor der uddeles ca. 12 mio. kr. til opfyldelse af Fondens formål:
At yde støtte til almennyttige, almenvelgørende og humanitære formål, fortrinsvis i form af støtte til forskning og videreuddannelse inden for det lægevidenskabelige og samfundsvidenskabelige område samt til byggeforskning.

Aase og Ejnar Danielsens Fond er stiftet i 1975 og har indtil 1998 ejet hele aktiekapitalen i Det Alm. Danske Ejendoms Selskab AS (DADES), hvorfra Fondens indtægter i form af udbytte i det alt væsentlige hidrører.
Af de i alt 155 støttemodtagere/støttede formål skal eksempelvis nævnes:

Bartholin Instituttet, Kommunehospitalet
afdelingsleder, dr.med. Karsten Buschard - kr. 250.000,00
til projektet: "Cellebiologiske og molekylærbiologiske undersøgelser af patogenesen til type 1 og type 2 diabetes"..

The Nordic Cooling Stroke Study (NOCSS)
Neurologisk Afdeling, Gentofte Amtssygehus
projektleder, læge Uno Jakob Weber - kr. 200.000,00
til køleprojektet: "The Nordic Cooling Stroke Study" NOCSS. Projektet udføres i samarbejde med apopleksiforskere fra skandinaviske forskningsenheder og er en multicenterundersøgelse af effekten af kølebehandling hos patienter med akut apopleksi.

Arkitekturværkstedet i samarbejde med Have & Landskabsrådet
arkitekterne Hans Peter Hagens og Peter Zinck - kr. 200.000,00
til udviklingsprojektet "Havekulturbyen", Nye bosætningsformer mellem by og land.
I receptionen deltager endvidere projektsamarbejdspartner, forstkandidat Jørgen Nimb Larsen, Have & Landskabsrådet

Institut for Optimal Næring Helhedsorienteret Terapi og Forskning sygeplejerske Eva Lydeking-Olsen og speciallæge, dr.med. Henrik Isager - kr. 150.000,00
til projektet: "Træthedssyndrom ? mitokondrie-dysfunktion som centralt omdrejningspunkt".

Gl. Holtegaard Breda-Fonden
projektleder Anne-Marie Wivel - kr. 250.000,00
til genskabelse af Gl. Holtegaards Barokhave.

Odense Fodboldskole
projektansvarlig Claus Schønberg - kr. 100.000,00
til projektet "Den første foldboldskole i Danmark/Kan tyrkere drible og arabere score hattrick ? to film om integration, fodbold og Odense fodboldskole".

Center for Brobygning i Sundhedsarbejdet (CBiS),
lektor, dr.scient.soc. Laila Launsø - kr. 250.000,00
til projektet: "Evaluering af astma- og allergibehandling med lægemidler og klassisk homøopati".

Statens Serum Institut, Afdelingen for Epidemiologisk Forskning
cand.scient. Merete Bendixen - kr. 150.000,00
til projektet: "Risikofaktorer for kronisk leddegigt. Et Case-kontrol studie".

Angel Production
producer Karin Plummer og filminstruktør Anja Dalhoff ? kr. 75.000,00
til dokumentarfilmen "FORÆLDREPRØVEN" af filminstruktøren Anja Dalhoff, som i 2001 færdiggjorde dokumentarfilmen "Rod i Familien" del 1 og 2. Siden da har hun fulgt ét af de medvirkende forældrepar, Lissi og Michael Petersen og deres søn Marc, som blev tvangsfjernet i 2000, da han var 6 uger gammel. "Rod i Familien", del 2, danner grundlag for produktionen af "FORÆLDREPRØVEN".

For fuldstændighedens skyld kan listen over samtlige modtagere af fondsstøtte i 2002 ses på følgende adresse:


Såfremt De måtte have spørgsmål til det fremsendte, bedes De venligst kontakte direktør H. Vang Jensen, sekretariatschef Solveig Thorell eller fondssekretær Grete L. Holme på tlf. 45 26 01 00.


Med venlig hilsen
Aase og Ejnar Danielsens Fond

Kontakter


Solveig Thorell

Aase og Ejnar Danielsens Fond
45 26****** Vis...

Emner


Erhverv