PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/450-gravide-har-v%C3%A6ret-med-til-at-pakke-storkens-kuffert-2442

450 gravide har været med til at pakke Storkens Kuffert

Pressemeddelelse marts 13, 2006 Børn og Unge

Hvis storken vidste, at vi ikke føder hjemme...

Vendbar jumpsuit
Når storken lander og bringer verdens 8. vidunder til de stolte forældre, så er der én lille detalje, der ikke er tænkt på: Mennesker føder ikke hjemme i en lun rede. Vidste storken dét, ville den uden tvivl tage Storkens Kuffert med.

Lunt og lækkert tøj i en flot kvalitet, tæppe, bleer og andet relevant ”basisudstyr” til den nyfødte...
I Storkens Kuffert er der tænkt på alt det, det kan være svært at nå i forbifarten. Alt det, det kan være svært at forudse især hvis man er 1. gangs-fødende.

De gravides egen løsning
Det er da også de gravide selv, der har været med til at sammensætte kuffertens indhold:
- Vi har spurgt 450 gravide heraf halvdelen andengangs-fødende - om, hvad de synes om ideen. De har reageret positivt og har med de skemaer, de har udfyldt samtidig selv været med til at bestemme, hvad der skal i tasken på den første tur til hospitalet. De har med andre ord selv været med til at udvikle kufferten, fortæller ideudvikler og indehaver Peter Rekvad, Storkens Kuffert.
Han fortsætter:
- Jeg er selv far til to. Og min hustru og jeg fik faktisk en lignende gave fra farmor, der havde samlet nogle praktiske ting sammen i en taske. Så det er faktisk hende, der skal have æren for den ide, vi nu vil lade gå videre til andre par. Man skal tænke på, at det er første gang, baby skal have tøj på. Derfor skal det være blødt og lækkert. Husk på, at den har svømmet indtil nu og skal have en lignende behagelig, første erfaring ”ude på den anden side”.

Den perfekte gave fra bedstemor
Familie, venner, kolleger, sportskammerater osv. giver legesager og ”pyntet”, upraktisk tøj i stor stil. Det er ikke lige, hvad der er brug for de første par dage og uger. Her er der mere brug for neutralt tøj til nyfødte i et gennemtænkt design og i en lækker kvalitet.

Det gør samtidig Storkens Kuffert til den perfekte gave fra bedstemor, der i forvejen har ry for at tænke på og fokusere på det praktiske. Her har hun mulighed for at gøre det i en charmerende form.

Kontakter


Emner


Børn og Unge