3M køber Aearo
Pressemeddelelse januar 8, 2008 ErhvervVirksomhedsopkøbet vil forstærke 3Ms position inden for personlige sikkerhedsprodukter.
3M og Aearo Technologies Inc. er nået til enighed omkring 3Ms overtagelse af Aearo.
Virksomhedsopkøbet vil forstærke 3Ms position inden for personlige sikkerhedsprodukter.
"Vores produktportefølje inden for personlige værnemidler er en strategisk vigtig og hurtigt voksende del af vores virksomhed, og Aearo vil supplere den og udvide den mærkbart," sagde George W. Buckley, bestyrelsesformand og CEO i 3M, i forbindelse med offentliggørelsen. "Kombineret med 3Ms teknologi, globale rækkevidde og udbredte og velkendte sikkerhedsprodukter vil Aearos stærke produkter og brands gøre 3M til global markedsleder for personlig sikkerhed."
Aearo har oparbejdet en global markedslederrolle inden for høre- og øjenværn gennem en kombination af innovativ produktudvikling og høj kvalitet. Overtagelsen vil sikre 3M en stærk platform for at øge virksomhedens vækst og vil gøre det muligt for 3M at levere komplette løsninger inden for personlige sikkerhedsprodukter til både industrien og militæret samt kunder inden for bygge og anlæg og ikke mindst private forbrugere.
"Med opkøbet af Aearo styrker 3M sin markedsposition indenfor personlige værnemidler, da vi nu udvider sortimentet med Peltor, E-A-R og AOSafety. Vi vil nu kunne tilbyde markedsledende produkter inden for åndedrætsværn og masker, svejseskærme, beskyttelsesbriller, hjelme samt høreværn," siger salgs- og marketingdirektør Jesper Borchers fra 3M.
Yderligere oplysninger
For mere information omkring virksomhedsopkøbet og dets betydning, kontakt venligst Jesper Borchers, Salgs- og Marketingdirektør hos 3M Danmark, på telefon 43 48 01 00 eller mail [email protected].
Om Aearo Technologies Inc.
Aearo Technologies Inc. er en global markedsleder inden for personligt beskyttelsesudstyr. Virksomheden fremstiller og sælger højteknologiske produkter som for eksempel høreværn, hovedtelefoner, øjen- og ansigtsværn og faldbeskyttelse og har hovedkvarter i Indianapolis i USA. Aearos produkter sælges i mere end 70 forskellige lande verden over.
Om 3M
I mere end 100 år har mennesker over hele verden vendt sig mod 3M for at få produkter og ideer, der løser problemer og gør deres liv lettere og bedre. Med mere end 55.000 produkter, over 30 kerneteknologier og som førende i de største markeder på verdensplan, fortsætter 3M med at udvikle geniale løsninger, der møder dine varierende behov. Scotch®, Post-it®, ScotchgardTM, ThinsulateTM, Scotch-BriteTM, FiltreteTM, CommandTM og NexcareTM er 3Ms varemærker. Læs mere på http://www.3m.com/
Emner
Erhverv