30 udenlandske universiteter besøger København
Pressemeddelelse oktober 28, 2008 UddannelseFor 10 år i træk kan danske studerende kan møde Universiteter og colleges fra hele verden på Radisson SAS Royal Hotel
"Education Without Borders" er Danmarks største uddannelsesmesse, som udelukkende fokuserer på international uddannelse. Messen arrangeres i hjertet af København lørdag 1. november og søndag den 2. november. København er messens første stop på touren der fortsætter de følgende uger til Stockholm, Helsinki og Oslo. På messen deltager studievejledere fra 30 universiteter og colleges fra hele verden, blandt andet USA, Australien, New Zeeland, England, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien m.fl.
Besøgende har gratis adgang.
En opdateret liste over deltagende universiteter findes her
Bag den internationale uddannelsesmesse står det skandinaviske uddannelsesmagasin Study Abroad, som med sine fire engelsksprogede udgaver om året holder nordiske studerende orienteret om uddannelsesmuligheder i udlandet. Study Abroad arrangerer i år uddannelsesmessen Education Without Borders i København for 10. gang.
På messen kan man endvidere møde organisationen StuderIudlandet.dk der tilbyder gratis hjælp til studerende der ønsker at studere i udlandet.
Messen finder sted på Radisson SAS Royal Hotel, Hammerichsgade 1, lige over for Hovedbanegården i København. Både lørdag 1. november og søndag 2. november har messen åbent fra kl. 11 - 17.
For mere information om uddannelsesmessen, kontakt Study Abroad:
Projektleder Jacob Porse, [email protected] / telefon 5627 6444/ mobil +45 21 83 27 84 .
Folkene bag Education Without Borders står også gerne til rådighed under messen fra lørdag 1. november kl. 8.00 .
Emner
Uddannelse