PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/112-gav-blod-i-%C3%A5rhus-og-fik-et-gratis-hornsleth-6183

112 GAV BLOD I ÅRHUS OG FIK ET GRATIS HORNSLETH

Pressemeddelelse november 8, 2008 Kultur

Snigpremieren på Kristian von Hornsleths kommende monsterprojekt Deep Storage der går ud på at give Hornsleth-elskere mulighed for at leve evigt, gik over alt forventning.

Snigpremieren på Kristian von Hornsleths kommende monsterprojekt Deep Storage der går ud på at give Hornsleth-elskere mulighed for at leve evigt, gik over alt forventning. Hundredevis af Hornsleth-fans mødte op på Café Paradis torsdag aften, mange stod i kø i flere timer og i alt nåede 112 at give en blodprøve.

Prøven, og dermed deres DNA, vil blive indkapslet i en kæmpemæssig skulptur i størrelsen 5 x 5 x 5 meter der i løbet af sensommeren 09 vil blive nedsænket i den 11 kilometers dybe Marianergrav, mellem Japan og Filipinerne.

Skulpturen der er ved at blive fremstillet i en særlig modstandsdygtig legering, vil i alt komme til at indeholde 1.000 DNAprøver fra erklærede Hornsleth-elskere.

Værket Deep Storage tager udgangspunkt i ideen om reproduktion og det evige liv. Forestil jer at denne skulptur bliver fundet af fremtidsvæsener og at disse DNAprøver bliver brugt til at skabe nye mennesker. Hvad vil knytte disse mennesker sammen og hvad var kriteriet for at udvælge dem? Hvis fælleskriteriet er en forkærlighed for Hornsleths kunst må man uvægerligt tænke over om det overhovedet er relevant at tale om fælles kriterier af nogen slags i nogen sammenhænge, politiske som kulturelle.

Et andet vigtig aspekt i Deep Storage er den indvirkning det vil have på de deltagende at en del af dem selv ligger på det mest uhyggelige og uhjemlige sted på jorden. Det spænd mellem DNA'et på havbunden og os der løber rundt på overfladen må være en konstant kilde til uro, undren og eftertænksomhed hos de medvirkende.

Projektet er ligesom med Kristian von Hornsleths Afrika-projekt, yderst forpligtende for deltagerne. Hvor afrikanerne stadig hedder Hornsleth den dag i dag, vil deltagerne i Deep Storage selv den dag de dør, vide at noget af dem dem lever videre. Kristian von Hornsleth håber at denne viden vil bidrage til en lettere afsked med livet og allerede nu, med et mere afslappet forhold til de mange krav der konstant stilles i en stresset hverdag.

For mere information og billeder fra eventen i torsdags, kontakt Kristian von Hornsleth på telefon 28110747 eller email: [email protected]

(Kristian von Hornsleth, født 1963, er kendt for at lave kunst om branding og identitet og hans malerier med hans navn skrevet hen over midten hænger I over 2000 danske hjem. Hans Afrika-projekt der gik ud på at en afrikansk landsby skiftede navn til Hornsleth mod at få et husdyr, skabte debat verden over, og landsbyen har sågar haft besøg af den engelske Prins Charles. Hornsleths våben-projekt satte fokus på den ondskab der eksisterer i os alle i form af den accepterede kapitalisme og Hornsleth er også kendt for hans mange 'brandings' af forbrugergoder af alt fra Lambourghinier til porno.)

Emner


Kultur