PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/100-dage-til-strukturreformen-er-der-penge-nok-3113

100 dage til strukturreformen - er der penge nok?

Pressemeddelelse september 4, 2006 Samfund

En storstilet konference sætter den 30. september fokus på strukturreformens konsekvenser.

100 dage før reformen bliver til virkelighed afholdes konferencen ”Central styring lokalt råderum” i København. Reformens økonomiske grundlag er et af de emner, der vil blive diskuteret.

Oplægsholderne på dagen tæller blandt andre Indenrigs- og Sundhedsministeriets departementschef Christian Schønau, formand for Strukturkommissionen Johannes Due og direktør for Kommunernes Landsforening Peter Gorm Hansen.

”Strukturreformen betyder en betydelig omfordeling af opgaver, magt og ansvar på tværs af forvaltningsniveauer. De præcise konsekvenser af reformen er der dog ikke sikkerhed omkring. Den 30. september ca. 100 dage før reformen træder i kraft samler vi centrale aktører fra både den offentlige og private sektor for at gøre status og se fremad.”, forklarer arrangør Morten Samuelsen.

Senest har en undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 vist at kommunerne kommer til at bruge mange flere penge end forventet på kommunesammenlægninger. Det har nu skabt diskussion om det økonomiske grundlag for reformen. Det er et af de centrale emner, der vil blive taget op på konferencen parallelt med diskussionen om reformens konsekvenser for den offentlige økonomi, service og for kommunernes politiske råderum.

Konferencen arrangeres i et samarbejde mellem Samuelsen, Kompetenceforum og Altinget.dk. Dagens ordstyrer er freelance rådgiver og foredragsholder Chr. S. Nissen.

Kontakter


Emner


Samfund