Ældrevenlig mobiltelefon - Så kan alle være med!
Pressemeddelelse september 10, 2007 LivsstilDen har hverken drejeskive, brevdue, eller forstørrelsesglas som standardtilbehør – og alligevel er Emporia Life, med sine store taster, sit store let-læselige display, ekstra volumen og nødknap, der kan bruges til at alarmere relevante personer (eller Alarm 112) i en nødsituation, den oplagte løsning til både ældre, svagtsynede og hørehæmmede såvel som personer med motoriske udfordringer, eller personer med et potentielt behov for akut alarmering.
I forlængelse af den imponerende modtagelse, der hidtil har mødt Emporia Life telefonen rundt om i Europa, lanceres den ældre-venlige mobiltelefonen nu også på det danske marked. Én enkelt dansk forhandler har allerede lanceret et lille antal telefoner, der dog ikke indeholder den endelige danske software version. Produktet lanceres officielt i Danmark den 14.09.2007 med den endelige danske software.
I en verden hvor mobiltelefoner til stadighed ellers bliver mindre og mindre, og udstyres med flere og flere funktioner, tilbyder Emporia Life et simpelt, overskueligt, back-to-basics alternativ, der har vist sig som et sikkert hit hos dem, der føler det mere eller mindre uoverskueligt at skulle file negle for at ramme tasterne, at skifte læsebrillerne ud med 3D-briller for at kunne se de 16,7 millioner farver i displayet, eller at koble telefonen til børnebørnenes højttaler-system for at kunne føre en almindelig samtale.
Emporia Life handler i al sin enkelthed om få basis-funktioner, der bl.a. omfatter:
- Ekstra store taster!
- Let-læseligt display på 2,7" med orange baggrund, der gør det særligt velegnet til synshæmmede!
- Kraftig højttaler, konstrueret til brug af hørehæmmede og ideel til brugere af høreapparater!
- Ekstra høje ringetoner og forstærket vibrator!
- Indbygget lommelygte!
- SMS-beskeder og mulighed for backup af indstillinger via SMS!
- Telefonbog, der kan redigeres via SMS - uden at involvere telefonens ejer!
Nødknap. En personlig livredder
Den mest revolutionerende funktion, er dog formentlig den unikke nødknap. En stor rød knap bag på telefonen, hvor der kan lagres op til 5 telefonnumre, der kaldes op i prioriteret rækkefølge, når knappen aktiveres. Numrene kan f.eks. omfatte familiemedlemmer, naboer, bekendte, plejepersonale - eller Alarm 112. Telefonen kan indstilles til at sende en SMS-besked umiddelbart inden nødopkaldet, hvor modtageren informeres om at trykke "0" inden for 1 min. efter opkaldet besvares, for at undgå at opkaldet afbrydes. Dette for at sikre, at et nødopkald ikke blot besvares af en telefonsvarer.
Find mere information på www.emporialife.dk.
Med venlig hilsen
All 4 One Distribution
Kontakter
Martin Madsen
All 4 One Distribution✉ marti**************** Vis...
☎ (+45)********* Vis...
http://www.emporialife.dk
Emner
Livsstil