årets Træven 2004 - Hæderspris til moderne vikingebådebygger
Pressemeddelelse maj 18, 2004 LivsstilPressemeddelelse, Rådvad 18. maj 2004
Hæderspris til moderne vikingebådebygger
I dag modtog bådebygger Søren Nielsen et rejselegat på 30.000 kr. for sit lange arbejde med at bygge vikingeskibe og ikke mindst for sin fascination af træ og sin evne til at videregive den..
For 13. gang uddelte Hydro Texaco sin hæderspris i form af et rejselegat på 30.000 kr. til "Årets Træven". Adm. dir. Karsten M. Olesen, Hydro Texaco, begrundede valget af lederen af bådebyggerteamet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der snart kan søsætte sit hidtil største projekt, en rekonstruktion af et 30 meter langt havgående krigsskib:
"Langskibet er et imponerende syn og et imponerende projekt. Men bag det spektakulære skib ligger en lige så imponerende indsamling af viden, som i høj grad har medvirket til, at vi har valgt at give prisen som Årets Træven til en mand, der har fældet en stribe 200 år gamle egetræer på Sjælland. Med økse."
"Søren Nielsen har den ydmyghed, der skal til for at være en dygtig håndværker og formidler og ikke mindst for at være en værdifuld bidragyder til den tværfaglige forskning, der er en direkte udløber af projektet. Man kan nemlig lære meget om vikingetidens samfund ud fra de praktiske erfaringer, som Søren Nielsen og hans team gør sig om, hvordan datidens bådebyggere arbejdede og tænkte. Søren Nielsen har vist, at man kan starte med træet og håndværket og blive klogere på, hvordan samfundet, infrastrukturen og vidensniveauet har været. For det er ikke simple bønder og sømænd, der har kunnet bygge, udstyre og sejle en flåde, der bl.a. rummede 200 langskibe," fortæller Karsten M. Olesen.
Selv formulerer Søren Nielsen det sådan, at han bare er fascineret og stiller spørgsmål. Men via sit engagement, sin viden og erfaring kan han stille forskerne spørgsmål, som betyder noget for folks historieopfattelse. Det er fx tilfældet, når Vikingeskibsmuseets skoletjeneste arrangerer en dag med bådebyggeren i Jægersborg Hegn og viser, hvordan man fælder en 200 år gammel flådeeg med økser. Til sådan et arrangement tager Søren Nielsen en båd med ud i skoven, for at spille op til folk fantasi, og for at stille spørgsmålene: Hvad er sammenhængen mellem skibet og skoven? Ser båden sådan ud, fordi skoven ser sådan ud? Forandrer båden sig, når skoven forandrer sig?
"Når langskibet sejler til Dublin i 2007/08 bliver det spændende at høre, hvordan nutidens hurtigtvoksede egetræ opfører sig på havet i forhold til datidens langsomtvoksede. Den slags viden kan man kun få på en måde: Ved at prøve sig frem. Og det er det, Søren Nielsen altid har gjort," siger Karsten M. Olesen. "Det er, som han selv siger det, videnskab på en god måde."
For yderligere information, kontakt Jens Sauvr på [email protected] eller telefon 3947 8348, og se vedlagte faktaark om prismodtageren, projektet og prisen.
Fakta
Søren Nielsen er uddannet bådebygger på Roskilde Bådeværft. Inden da arbejdede han et par år som skovarbejder, og det var her, hans fascination af træ begyndte. De sidste tyve år har Søren Nielsen været tilknyttet Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Men selvom han er leder af bådeværftet, er det vigtigt for ham at understrege, at han bare én af mange. For byggeriet af langskibet er et udpræget teamarbejde med 5-10 projektansatte bådebyggere, inkl. én lærling.
At være bådebygger på Vikingeskibsmuseet i Roskilde er et specielt job. Søren Nielsen er ansat til at samle alle trådene, til at rekonstruere og bygge et skib, der kan sejle. Men selvom han ikke er ansat som formidler, er det alligevel 70% af arbejdet. Museet har flere hundredtusinde besøgende hvert år.
"Vi er ikke et vikingecenter, og jeg er ikke en viking. Jeg er en 2004-mand, der bare har lært noget af vikingetidens bådebyggere. Selv har jeg kun 20 års erfaring med træ og håndværk, men dengang havde en bådebygger flere hundrede års erfaring med sig fra sin far og sin farfar. De kunne se gennem barken og kende et godt træ, når de fik øje på et. De havde en langt mere detaljeret viden dengang. Ikke bare om træ og håndværk, men også om hydroteknik og meget andet," fortæller Søren Nielsen, der selv så småt er ved at lære sig kunsten at kende et godt træ.
Det næste projekt, som teamet skal i gang med, får svært ved at hamle op med det højtprofilerede langskibet, der bl.a. har fået besøg af Peter Jackson. Derfor gearer Vikingeskibsmuseets bådebyggere helt om og går efter noget udramatisk, men bestemt ikke uinteressant, nemlig udspændte stammebåde.
"Arkæologerne har gravet stammebådene op, og vi skal prøve at se, hvordan det kan lykkes at spænde en træstamme ud, krænge den om som en bananskræl og beklæde den med planker for derefter at sejle i den," fortæller Søren Nielsen og tilføjer, at alene tanken om projektet kan gøre ham helt varm og kold. Og sådan har de det alle sammen på bådeværftet. Det er, som han siger, folk, der fanme vil. Folk, der ikke kan gå forbi et godt krumtræ uden straks at skulle have fat i skovfogeden. Folk, der altid lugter af tjære. Og ikke mindst folk, der altid er åbne for at lære nyt.
Langskibet er kulminationen på 20 års arbejde. Det 30 meter lange havgående krigsskib er en rekonstruktion af langskibet Skudelev 2, der blev bygget i Dublin i 1042/43. Skibet har krævet 23.000 timers arbejde, fordi det er bygget på vikingemaner med kopier af datidens værktøj, dvs. primært med økse. (Man savede ikke planker ud før op i Middelalderen). Forud for de sidste fire års byggeri er der gået et stort tværfagligt samarbejde, hvor bl.a. arkæologer, skovhistorikere, bådebyggere, værktøjsmagere, rebslagere, ingeniører, sagakyndige, skovfogeder, træteknologer og historikere har bidraget.
Den 4. september 2004 omsættes teorien i praksis, når langskibet søsættes, dog i første omgang i det små. Den 60 mand store besætning skal lære at ro skibet, inden masten og hørsejlet på 120 m2 kommer op. Søren Nielsen regner med, at skibet kan få en tophastighed på 15-20 knob. Det er så hurtigt, at man ville kunne stå på vandski efter langskibet.
Målet med projektet er at bruge langskibet, som det oprindeligt var tænkt, nemlig til troppetransport på Nordsøen og Atlanterhavet. Skibet skal gøre turen til Dublin, nord om Skotland og retur til Roskilde på en sejlads, der i øvrigt bliver fulgt at både Discovery, National Geographic og Søren Ryge Petersen. Undervejs vil man benytte lejligheden til at få et realistisk indtryk af, hvordan vikingesejlads forløb. Mandskabet bliver inddelt i grupper, der skal udforske forskellige aspekter af livet ombord. En gruppe klæder sig fx i datidens tøj, en anden spiser som dengang. Nogle navigerer ved hjælp af solsten, vikingetidens svar på kompasset. Andre har sat sig ind i datidens kampteknik og vil stå for træningen, så mandskabet er fit for fight, når de anløber Dublin for i vikingetiden ville de have været tvunget til at kæmpe for livet umiddelbart efter flere døgn med roning, kulde og søsyge. Endelig skal holdet have så megen underholdning med som muligt: Sækkepibespillere, barder, historiefortællere og ikke mindst mjød, hvilket nok skulle kunne lade sig gøre med Tuborg som sponsor.
Dublin-turen bliver tidligst til noget i 2007-2008 på et tidspunkt uden for stormsæsonen. Men selvom det bliver en rigtig herretur, deltager besætningen ikke med livet som indsats. Langskibet får et følgeskib og moderne sikkerheds- og navigationsudstyr med som backup. Men alle håber selvfølgelig på, at der ikke bliver brug for det.
Se mere på www.vikingeskibsmuseet.dk under menupunktet "Langskibet"
Hædersprisen "Årets Træven" er indstiftet i 1992 af Hydro Texaco A/S i form af et rejselegat på 30.000 kr. Prisen gives til en person, der er meget bevidst om vigtigheden af trædriften i Danmark, eller som yder en særlig indsats til gavn for træplantningen i landet.
Tidligere modtagere: Skovrider Hermuth Barner, forfatter Helge V. Qvistorff, skovbørnehaveleder Kirsten Schou, aboretforstander Søren Ødum, lederen af arboretet på Færøerne Tróndur G. Levisson, direktør Aase Gylling, parkchef Jon Pape, direktør Jørgen Pallisgaard, direktør, professor Niels Elers Koch, ingeniør Johnny Halsted Hansen og statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen, biolog Malene Bendix.
Komiteen bag prisen består af Hans Henrik Christensen, direktør i Skov- og Naturstyrelsen, Statsskovrider Klaus Waage Sørensen og Jens Thomsen, direktør for Stiftelsen Sorø Akademi.
For yderligere information, kontakt Jens Sauvr på 3947 8348 eller [email protected]. Se også www.hydrotexaco.dk
Kontakter
Emner
Livsstil
Følg