årets personaleblad 2005 går til Gladsaxe Kommune
Pressemeddelelse september 29, 2005 KulturDansk Personalebladsforening kårede onsdag den 28. september på sin generalforsamling på Københavns Rådhus medarbejderbladet "Broen" til Danmarksmester 2005
Et godt personaleblad bygger bro mellem virksomhedens medarbejdere, som dermed får adgang til at dele både viden og værdier på tværs af organisatoriske og faglige skel.Dommerkommitéen har valgt at give prisen for årets personaleblad til et anderledes blad, med et helt eget kreativt layout og en bred redaktion der tilsammen sikrer at alle kommunens forvaltninger er i konstruktiv forbindelse med hinanden. En opbygning som reflekteres smukt og enkelt i bladets gode, gamle navn: Broen.
Journalist Katja Moikjær redigerer med præcis fornemmelse for hvad der er vigtigt. Hvert kvartal har sine temaer, og små fyndige voxpops med medarbejdernes holdninger bliver kendingsmærker i en levende debat om hvilken retning Gladsaxe skal vælge, når det handler om "dem og os", "den svære borgerkontakt", "stress" og "kommunalreform".
Brovagten er en "grand old man" med tyve års tjeneste i intern kommunikation: Det er med stor fornøjelse at vi idag kan overbringe diplom, blomster og cognac til den ansvars-havende redaktør, vicekommunaldirektør i Gladsaxe Kommune, Hans H. Jensen.
Kontakter
Kenneth Wilson
Foreningen for Intern Kommunikation✉ kenne*********** Vis...
☎ 22618*** Vis...
http://www.fikom.dk
Emner
Kultur