PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/%C3%A5rets-kriminalpr%C3%A6ventive-pris-p%C3%A5-50-000-kr-til-%C3%A5lborg-socialr%C3%A5dgiver-nuuradiin-s-hussein-og-politiassistent-h-p-olsen-5121

Årets kriminalpræventive pris på 50.000 kr. til Ålborg: Socialrådgiver Nuuradiin S. Hussein og politiassistent H.P. Olsen

Pressemeddelelse marts 31, 2008 Samfund

Justitsminister Lene Espersen: "Hussein og H.P. Olsen har vist et personligt engagement, der har reddet syv drenge ud af kriminalitet." Årsmødet i Det Kriminalpræventive Råd præget af opgør og forebyggelse af vold.

T0C7035
Prisoverrækkelsen, fotograf: Jens Bruun

-I har med jeres projekt, "Unge i Fokus", vist hele landet, at engagement og indsats virker. I har reddet syv drenge ud af kriminalitetens favntag. Jeg håber, at jeres eksempel vil brede sig, så vi - ikke mindst af hensyn til de unge selv - får endnu mere fat i den kriminalpræventive indsats blandt uge, der mere eller mindre frivilligt vælger skråplanet.


Sådan lød justitsminister Lene Espersens kommentarer i formiddag, da det stod klart, at årets pris fra Det Kriminalpræventive Råd på 50.000 kr. gik til samarbejdspartnerne fra Ålborg, socialrådgiver Nuuradiin S. Hussein og politiassistent H.P. Olsen


Nuuradiin Salah Hussein har som socialrådgiver specielt fokus på unge med anden etnisk baggrund end dansk, og H.P. Olsen arbejder med forebyggende indsatse hos nærpolitiet i Ålborg Øst.


De har samarbejdet om særlige tilbud til drenge i alderen 13 - 16 år, som var kendt for kriminalitet i hele Nordjylland. Den onde cirkel, som drengene havde bevæget sig ud i, er brudt med ændret adfærd og holdninger hos drengene, så de indgår i samfundslivet på normale vilkår. Hussein og H.P. Olsen har skabt særlige relationer til drengene og deres netværk, blandt andet gennem faste møder med indlagte aktiviteter. Nuuradiin Salah Hussein og H. P. Olsen har derudover formået at skabe et tværfagligt samarbejde med skole og fritidsinstitutioner.


Af indstillingen til prisen fremgik det, at kun én af de oprindeligt otte drenge i projektet, ikke har kunnet holde sig fra kriminalitet.


Ud over prismodtagerne var følgende indstillet til prisen: Fritidscentret Fri-Stedet i Aalborg - Projekt "Byfornyelse og Boligforbedring", Grønland. - "Sikring og Tryghed" Rådgivningskontoret, Næstved - SSP konsulent Morten List Christensen og projekt Esbjerg Blue Action Card.


Årsmøde med kriminalpræventivt kort.

Det Kriminalpræventive Råds årsmøde var i høj grad præget af en sideløbende messe, hvor en lang række af landets ildsjæle i det præventive arbejde viste deres muligheder såvel i udstillinger som i dialog med årsmødets deltagere.


Formanden for rådet, professor Eva Smith, sagde da også bl.a. ved årsmødet:

- Vi møder her en lang række ildsjæle, der med deres indsats gør den forskel, som kan stoppe en kriminel løbebane. De er med til at hjælpe ikke alene de kriminelle selv, men også deres familie og øvrige omgangskreds - og ikke mindst ofrene. Vi har med sorg og medfølelse fulgt de aktuelle hændelser, og vi vil i Det Kriminalpræventive Råd gøre alt, der er os muligt, for at forebygge i tæt samarbejde med ildsjælene, skoler, fritidsklubber og politiet.


 --


Pressekontakt Gry Bess Møller, mobil 41910024

  

Kontakt til modtagerne af Det Kriminalpræventive Råds Pris 08: Nuuradiin Salah Hussein, tlf.25200318, H.P. Olsen, tlf.72581317.

  

Vedlagte billedmateriale kan benyttes mod kreditering af fotograf Jens Bruun. Yderligere billedmateriale kan rekvireres mod betaling hos Jens Bruun, 40876087, [email protected]

Kontakter


Gry Bess Møller

Pressemedarbejder
Det Kriminalpræventive Råd
gbm@d***** Vis...
(+45)************ Vis...

Emner


Samfund