Årets højdepunkt for socialt udsatte familier
Pressemeddelelse juli 4, 2022 Socialt udsatte Ferie Camp 2022 Væresteder Randers Højdepunkt Udsatte familierFerie Camp for socialt udsatte og deres familier er tilbage. I dag kl. 10 kan vi, efter tre års corona-pause, igen slå dørene op til en forrygende ferieuge med musik, idræt, hygge og socialt samvær. For de mere end 1400 deltagere er det årets absolutte højdepunkt, og for mange er det den eneste mulighed for ferie fra en hektisk hverdag.
For 8. gang afholder Landsforeningen af VæreSteder Ferie Camp for socialt udsatte og deres familier. Der er lagt op til en uge med masser af oplevelser for både børn og voksne på Langvang Stadion og Idrætscenter ved Randers.
Udpluk fra programmet:
- Ferie Camp åbner i bedste Roskilde-stil og så er der ferie. Den store teltlejr tager form og der er trylleshow, ”Børn to be wild” og åbningstale til aftensmaden.
- Alle er inviteret i Djurs Sommerland og langt de fleste tager med. Senere på dagen åbner Udsatte Legene eller bare UL med flot åbningsceremoni og indmarch. Det er det største idrætsstævne herhjemme og internationalt for socialt udsatte. Fire dage med fodbold, backgammon, stigegolf, Petanque, bueskydning, høvdingebold og meget, meget mere.
- Fodboldskole er et hit. Det er Børne MGP også. Der er fuld gang i alle aktiviteter på hele pladsen.
- Fællesskabsdagen, hvor vi fejrer det store samfundsfællesskab såvel som de mange fællesskaber på værestederne blandt socialt udsatte. Vi åbner foto-udstillingen ”Hold fast” af og med værestedsbrugere, og vi afslutter en forrygende dag med et lige så forrygende John Mogensen show med Rasmus Bjerg.
- Sebastian Klein og Per Vers gæster Ferie Camp 2022. Og så kommer der for alvor gang i den traditionelle festmiddag med teatertjenerne, UL præmieoverrækkelser og live musik.
- Lørdag. Brandmandsshow og koncert med Steffen Brandt og en opfordring vi tager med fra Ferie Camp 2022 - ”Kys det nu, det satans liv…”.
- Søndag. Store pakke- og hjemrejsedag.
Der er udfordringer nok på det sociale område, men det er også vigtigt, at få fortalt om lyspunkterne på området. De mange udsatte, der er kommet videre i livet. De mange, der vælger fællesskabet, trods personlige vanskeligheder. De mange frivillige, der bruger en uge af deres ferie på socialt arbejde. Det er socialpolitik fra neden.
Hilsen
Cliff Kaltoft, sekretariatsleder, Landsforeningen af VæreSteder
Ferie Camp er støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond, Kulturministeriet og Randers Kommune.
Landsforeningen af VæreSteder har siden 1998 arbejdet for at styrke værestedernes rolle i den sociale indsats. Foreningen har godt 130 væresteder og 70 idrætssociale foreninger som medlemmer fordelt i hele landet og derigennem kontakt til over 23.000 udsatte borgere. Landsforeningen af VæreSteder driver bl.a. ”sport for LIVET”, der er det mest omfattende idrætstilbud herhjemme såvel som internationalt til socialt udsatte, og ”Det Digitale Værested”, hvor mere end 700 brugere har skabt et digitalt fællesskab.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Sekretariatschef i LVS, Cliff Kaltoft, på tlf. 21 47 39 65 eller[email protected]
Kontakter
Cliff Kaltoft
SekretariatschefLandsforeningen af VæreSteder
✉ cliff******** Vis...
☎ 2147**** Vis...
http://www.vaeresteder.dk
Emner
Socialt udsatte Ferie Camp 2022 Væresteder Randers Højdepunkt Udsatte familier