Pressemeddelelser
Til Klima- og Energiminister Lykke Friis - Byggeriets CO2 fodaftryk
Pressemeddelelse juni 23, 2010Nedenstående mail er sendt til Klima- og Energiminister Lykke Friis. Årsagen er, at hun i morgen torsdag den 24. juni klipper snoren til Danmarks første passiv+ hus, som er bygget i samarbejde med Rockwool koncernen. I Papiruld Danmark mener vi, at måden hvorpå man afgør om et hus er passivt eller ligefrem energiproducerende, er særdeles problematisk. I opgørelsen tager man nemlig ikke hensyn til, hvilket CO2 fodaftryk byggeriets materialer afgiver i selve produktionen af materialerne. Det er direkte forkert, at man ikke tager CO2 fodaftrykket i betragtning, når man kategoriserer et hus som passivt. Jeg håber, redaktionen vil tage fat i denne debat. Det er trods alt vores miljø, det gælder. Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger, hvis I ønsker det. Med venlig hilsen Rikke Henningsen Herrguth Kommunikationsmedarbejder, cand.comm. Papiruld Danmark ApS Brødeskovvej 40 3400 Hillerød T: 48 14 11 88 F: 48 14 11 85 Email: [email protected] Web: www.papiruld.dk