Pressemeddelelsejanuar 12, 2007 Rasmus Kofoed er en af favoritterne, når verdens bedste kokke 23.-24. januar mødes i franske Lyon for at kæmpe om guld-, sølv- og bronzemedaljer. Den superambitiøse kok, der har taget det seneste år ud af kalenderen for at træne målrettet mod VM-finalen, anses ikke mindst efter sin tredjeplads ved sidste VM i 2005 af mange for at være et meget realistisk bud på en podieplads ved dette års uofficielle verdensmesterskab for kokke, også kendt som Bocuse dOr.