Pressemeddelelseoktober 1, 2012 På trods af Astrid Krags travle program som kampagneførende formandskandidat for SF, fandt hun mandag også tid til at besøge Danmarks Lungeforening som sundheds- og forebyggelsesminister. Her fik hun bl.a. en lungefunktionsmåling og en introduktion til lungesagens vigtigste punkter. Nemlig behovet for en national lungeplan, for tidlig opsporing af lungesyge, dvs. flere lungefunktionsmålinger, samt fokus på social ulighed i sundhed i forbindelse med rygning og rygestop.