Pressemeddelelsedecember 23, 2016 I julen har man lov til både at drømme og ønske. Og hvis ønskerne bliver opfyldt for firmabilisterne herhjemme, så er det snart slut med at se alle de sorte biler køre rundt i gaderne. Hvor næsten halvdelen af firmabilerne i dag er sorte, så viser en ny undersøgelse fra ALD Automotive, der er et af Danmarks største leasingselskaber, at kun 27 procent nu ønsker sig en sort firmabil. I stedet lokker de nye lækre lakeringer i grå og blå – og endda i rød, som jo om noget er julens farve.