Pressemeddelelsemaj 9, 2017 Alfa Laval - en af verdens førende virksomheder inden for varmeoverførsel, centrifugal separation og væskehåndtering - vil omdanne det eksisterende datterselskab Alfa Laval Copenhagen A/S i Søborg til et kompetencecenter for teknologier til fødevareproduktion og spildevandsbehandling. Dermed bliver Alfa Laval i Søborg globalt center for virksomhedens Food & Water Division. Samtidig vil Alfa Laval styrke sin konkurrencekraft ved at samle produktionen i færre enheder.