Pressemeddelelsemaj 27, 2009 Ny danskproduceret el-cykel, skabt til det danske klima med frost og ustadigt vejr, skal få danskerne til at overveje at parkere bilen i indkørslen. En lang proces med at finde den helt rigtige leverandør af batteri og motorsystem – efterfulgt af utallige tests – har gjort at Kildemoes først nu lancerer deres egen el-cykel. For er der noget, som den traditionsrige virksomhed værner om, så er det faglig stolthed og en benhård kvalitetskontrol.